Se enkelt indlæg
Gammel 04-12-2020, 20:07   #629
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.746
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hård kritik fra Ombudsmanden: Kommune brød loven i børnesager

https://faa.dk/artikel/hård-kritik-f...NYENDKe8bLNWaI

Folketingets Ombudsmand har rettet hård kritik af Langeland Kommune for ikke at følge loven i sager om hjemgivelse af børn og unge, der har været anbragt udenfor hjemmet. Kommunen får seks uger til at præsentere plan, der skal sikre, at loven bliver overholdt.

Langeland: Langeland Kommune følger ikke loven i sager om hjemgivelse af børn og unge, der har været anbragt udenfor hjemmet.
Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en kritik af kommunens sagsbehandling. Ombudsmanden har undersøgt tre konkrete sager fra Langeland Kommune, og han fastslår, at kommunen i flere tilfælde ikke lever op til de grundlæggende krav.

- Efter min gennemgang af sagerne, er det min opfattelse, at Langeland Kommunes sagsbehandling i de tre sager samlet set har været meget beklagelig, skriver Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

I sager om hjemgivelse af børn og unge er det et krav, at kommunen holder en såkaldt børnesamtale, at der udarbejdes en handleplan for barnets fremtid og at børn over 12 år får en begrundet afgørelse med en klagevejledning. Disse krav har Langeland Kommune ikke levet fyldestgørende op til i de tre sager.

- Anbragte børn og unge har ikke altid den samme støtte fra forældre og familie som andre børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive et barn eller en ung, siger ombudsmanden i redegørelsen.


https://faa.dk/artikel/langeland-spa...øge-børnesager

Et mål om at spare 19,5 millioner kroner på børneområdet og en kritisk artikel i DR fik ombudsmanden til at undersøge sagsbehandlingen i anbringelsessager i Langeland Kommune. Og fælde dommen over en meget beklagelig sagsbehandling.

Hilsen Peter

Tydeligvis VIL man ikke forstå de juridiske fordele af autoriserede socialrådgivere, som helt naturligt kan sætte embedschefer på plads.

Trist.

Sidst redigeret af phhmw; 04-12-2020 kl. 20:11.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat