http://http://www.socialpaedagogen.d...3/21-2013.aspx
http://www.socialpaedagogen.dk/da/Ar...3/21-2013.aspx
Når gode mennesker bliver onde-når magt ændre socialpædagoger , mon så ikke det samme sker for sagsbehandlerne? Læs selvom det er en gyser
Det starter i det små. Man føler afmagt i en svær situation. Man mærker en svag impuls til at hæve stemmen, ignorere, straffe, skælde ud, konfrontere, være hårdhændet. Det første lille skridt er taget i forråelsesprocessen.
Jo hyppigere impulserne forekommer, jo kraftigere de er, og jo mere man forsøger at bortforklare, legitimere eller glemme dem, desto tættere kommer man på næste skridt, hvor man begynder at handle på dem.
Den ene forholdsvist uskyldige handling tager den næste lidt mindre uskyldige handling med sig. I denne fase er det en stor fristelse at bekræfte sig selv i, at ens handlinger er i orden, fordi den meget ubehagelige følelse af afmagt forsvinder i det øjeblik, man tager magten.
Pludselig, uden man har lagt mærke til det, er fornærmethed, irritation, aggression og fjendebilleder blevet en del af arbejdslivet.
En helt almindelig, som udgangspunkt ikke spor ondskabsfuld gruppe socialarbejdere, som alle er gået ind i faget for at hjælpe andre mennesker – i den gode sags tjeneste – er godt i gang med at blive magtmisbrugere.
Men hvorfor ender mennesker, der ønsker at gøre godt, med at gøre ondt? Det er det store spørgsmål, der bliver stillet i psykolog Dorthe Birkmoses nye bog ‘Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse’ (Syddansk Universitetsforlag, 2013).
‘Det er en bog, du ikke vil læse’, står der i introduktionen. Måske har du heller ikke lyst til at læse denne artikel. For magtmisbrug, forråelse og ondskabsfulde handlinger er ikke noget, vi kan lide at tale om. Især ikke hvis vi er en del af et pædagogisk miljø, hvis grundlæggende værdier handler om det stik modsatte. Og da slet ikke hvis vi skal se på fænomenet som det, det ifølge Dorthe Birkmose er: Et fænomen, vi alle bærer kimen til, blot fordi vi er mennesker.