[NPH]

Hej

Har tænkt lidt over det her
Måske drejer det med accept først og fremmest at Jeg selv kan acceptere at jeg er syg og vil være det resten af mit liv

Jeg følte ikke FP som en sejr men som et nederlag for mig som person
Selv om det er over 20 år siden jeg røg ud af arbejdsmarkedet
Jeg skulle ikke kæmpe for pension men for at undgå den hvilket så ikke lykkes

Set med fornuftens briller var det nok det rigtige, men at få tæppet trukket væk på den måde var svært
Bruger over en time at skrive det her da min arbejdsskade gør at jeg udtrættes meget hurtigt,så jeg har brug for mange pauser
Ja accepten er der småt med fra andre for de ser mig kun når jeg lige har hvilet
Med FP kom også depressioner .Nogle år efter min arbejdsskade kom der ledgigt/slidgigt i ryg og alle store led så det er lidt træls, og som prikken over iet har jeg fået tinnitus på det ene øre
Gigten kan nu ses på mine fingre så det er da lidt at vise frem når det kommer" hvad laver du så"
Jeg er begyndt at lade være med at svare når der bliver spurgt
Når der insisteres på svar vender jeg ryggen til, så kan vedkommende måske fatte det
Måske er jeg ved at blive en "sur gammel mand" det driller min kone meget med
Det er ikke nok at få FP der skal også læres at leve med den,ikke kun fordi der er færre penge men fordi du hver dag bliver tvunget til at se dig selv som syg


Hilsner til alle
NPH