|
Det gør mig på mange måder trist at læse din historie...
Den giver et billede af en positiv og glad lille pige, der med alderen bliver indhentet af de problemer adhd nu fører med sig... og som ingen hjælp fik...
Et barn der ikke blev mødt - men som blev forsøgt presset ind i den plads der nu blev tildelt, selvom den ikke passede..
Et ungt menneske, der ikke har fået den støtte der var brug for, men som blev kastet rundt mellem forskellige mennesker - på trods af at det netop er svært når man har vanskeligheder indenfor adhd-området - at knytte sig til nye mennesker hele tiden.
Og nu et ungt menneske der næsten har givet op.
Er præget af ptsd med svigtende hukommelse, det at glemme ord man før kunne er typisk...
Og ikke føler hun har anden udvej end førtidspension.
Det kan sagtens være at det er vejen frem nu... men ih hvor jeg bare føler at du er blevet svigtet undervejs - og ikke er blevet grebet og hjulpet inden det blev så slemt...
|