[hobby4me]

Desværre, solstråle historie kan jeg ikke levere.

Var i fleksjob i 4 år, men skulle have sagt fra længe før.

Gik ledig i 1 år inden kommunen satte gang i deres aktiverings cirkus.

Var først hos Ramsdal. Her gik vi 1 dag pr. uge for at drikke kaffe og spise rundstykker i 2-3 timer. Sådan var det i starten. Senere blev det til et kort møde med konsulenten hver 14 dag. De skulle finde en arbejdsprøvning. Det lykkedes ikke grundet mine mange skånehensyn. Lykkedes er vel et forkert ord at bruge for de forsøgte aldrig!

Næste anden aktør var Marselisborg. Her sad vi blot ved pc for at finde ledige stillinger, foruden steder hvor vi kunne søge uopfordret. Mødetiden var 3 dg. pr. uge fra kl. 9-12 . Her tog det ½ år at finde en arbejdsprøvning som blot mundede ud i et hav af sygedage og en tennisalbue der brød op igen (det var slut med at sidde ved pc, så jeg sad og gloede ud i luften når jeg var der). Konklusionen på arbejdsprøvningen, herunder ergoterapeutens vurdering fulgte kommunen aldrig op på. Da der var gået 1 år hos Marselisborg kunne de ikke sende mig videre da de manglede en masse papirer på diverse vurderinger fra læger. Har det hele selv, så de fik kopier. Kort efter var det slut her.

Herefter skete der ikke noget i ca. 5 mdr. og jeg bad om at komme videre.

Øv øv, det betød bare at jeg kom til kommunens egen aktør-lignende virksomhed. Her sad man også ved pc for at finde job - ikke mig grundet armen. Først gik jeg der 3 t. 5 dg. pr. uge. Da der skulle være flere hold blev det sat ned til 3 dg. pr. uge. Havde et hav af sygedage da psyken ikke kunne klare det mere, hvilket også påvirkede mine dårlige lunger.
Var her i ca. 4½ måned og blev fritaget da der skulle søges pension. Der var ikke lavet en konklusion på forløbet! Heldigt at jeg har skrevet dagbog gennem hele mit ledighedsforløb.

Da der efterfølgende var gået ca. 8 mdr. uden at der skete noget, tog jeg kontakt til min bisidder fra min fagforening. Denne kunne ikke helt forstå problemet da jeg nu gik hjemme og fik mine penge. Måtte fortælle at pengene kunne ikke bruges til meget når psyken går ned og ægteskabet blev påvirket negativt, så om ikke andet ville jeg selv søge pension. Budskabet blev forstået og der blev kæmpet for min sag så det blev kommunen der selv søgte pensionen jeg blev tilkendt pr. 1. februar 2012. Det tog 5 mdr.

Psyken led meget igennem disse aktiveringsforløb hvor jeg følte mig som kastebold. Bedre blev det ikke af at jeg inden alt dette havde et fleksjob hvor misundelse fra kollegaer fik mig presset ud af dette job. Allerede da jeg blev fyret var jeg kørt i sænk, og de 5 år igennem kommunens system kørte mig om muligt længere ned.

Igennem dette forløb havde jeg desuden en læge der slet ikke bakkede mig op, tværtimod blev jeg overfuset flere gange grundet antallet af sygedage. Dette ændrede dog ikke på antallet af sygedage da jeg ikke kunne mere. Jeg var kørt så langt ned psykisk at jeg ikke formåede at skifte læge før jeg fik en enorm opbakning fra den psykolog kommunen sendte mig til. Tænke sig at møde en der forstod mig 100%. Det var en fantastisk god oplevelse.

Heldigvis er der nogle der har positive oplevelser, men tror at i nogle tilfælde afhænger det af hvor dårligt helbred man har og kommunens/aktørens realitetssans, vilje og accept af hvordan tingene er.

Som udgangspunkt bør man have en positiv tilgang når man starter. Måske er man heldig at det fungerer ok.

Held og lykke med fremtiden.