|
Jeg synes det er en diskussion der kører i cirkler. Der er ikke nogen der med 100% sikkerhed kan sige, at en psykisk syg forældre vidregiver sygdommen til sine børn.
Såvel som der findes millioner af sunde og raske forældre, der får børn med psykotiske lidelser - hvor jeg er en af dem.
For mig er dét at få børn, en del af lotteriet, for man aner ikke hvilket lod man trækker uanset om man er syg eller rask, for er det den syge der får det raske barn, eller det den raske den der får det syge barn?? Lidt som hvad kom først, hønen eller ægget diskussionen......
Antallet af psykisk syge eksploderer disse år, på trods af de er født af psykisk sunde og raske forældre!!
Og skal man nu ud i ekstremerne, så vil jeg da hellere have en psykisk sygdom, hvor en af mine nærmeste véd hvad det er der er tale om, én som kan guide, give råd og støtte, fordi de selv har sygdommen, end jeg vil vokse op med en psykisk lidelse (som jeg selv har gjort) uden én eneste der forstår den i familien. For DET gør ondt!!!
Så for mig er der slet ingen tvivl om, at jeg ville have haft det meget lettere, hvis en af mine forældre kunne have sagt ,,jamen hør her Trunte, jeg VED hvordan du har det, for jeg har det på samme måde'' istedet for at blive kastet i armene på fagfolk, fuldstændig alene og ensom med sin sygdom og hvor ens forældre får udstukket en pjece, fordi de ikke fatter en meter af det hele......
Jeg kan KUN gribe i egen barm og sige, at det ABSOLUT IKKE er særlig fedt at være den eneste syge i familien, ja jeg kunne næsten fristes til at skrive, at det burde være et krav fra naturens side, at et psykisk sygt barn, BURDE have en anden psykisk syg i familien at binde sig til.....
Nu er psykisk sygdom jo heller ikke en 100% sygdom, uanset hvad man fejler, så har man somregl en overvægt af helt ''normale'' perioder hvor man er præcis som alle andre mennesker, man har bare nogle huller man engang i mellem kan falde ned i hvis man feks dropper sin medicin ect...
Ellers er jeg enig med Anna og Mella i de grundlæggende betragtninger....
|