Smertecenteret, hvornår er du færdig der?
Jeg tænker lidt... du har gang i rigtig meget lige nu, også den med at du på den ene side er reva berettiget, men så alligevel ikke, altså når nu de holder på du skal i gennem smertecentret først og hvis det er færdig inden studiestart, så hvorfor ikke lade det køre?
Altså jeg er udemærket med på at du er utålmodig (det ville jeg dælan rasme også være) og er yderst usikker på studiestart og sådan set bare forsøger at finde ud af om du kan starte eller ikke starte... forsøger at få et stå-sted (forståeligt nok)
Men du har jo klaget anket osv osv, så der kan du enlig ikke gøre ret meget mere, før det er i gennem systemet, og det tager jo nu en gang den tid det tager. Der ville jeg personligt indstille mig på at jeg først ville kunne komme i gang ved næste studiestart (det er vel til sommer?) og så håbe på at jeg vil kunne starte til jan, ved at gøre som kommunen så bestemt holder på jeg skal, for at kunne komme i gang.
Forstår du hvad jeg mener?
Grunden er at JEG ville blive alt alt for stresset af at satse på start til januar, der til vil jeg få besked så tæt på start, at mit stakkels hoved vil kokse totalt, jeg vil få en rigtig dårlig start, hvis altså jeg ville få lov, jeg ville skulle bruge de første måneder på at affinde mig med at jeg nu står et nyt sted, hvilket vil gå ud over studiet. Men der er vi så for skellige *ss* og derfor skal du også mere tage det som skrevet ud fra mig personligt
Mht borgmester, så tror jeg altså ikke det vil hjælpe dig stort, borgmester er slet ikke inde i hvordan og hvorledes, og vil med alt alt for stor sandsynlighed bare sende den tilbage hvor den kommer fra, og så du jo lige vidt, ikke.
Om det vil skade din sag, er super svært at svare på, for det kommer klart and på borgmesterens måde at reagere på, og ikke mindst SB´s modtagelse af det, MEN mit umiddelbare bud er at det værgen gør fra eller til, heller ikke i forhold til selv din sag, med mindre du formulerer dig uheldigt.
Grunden til den vurdering er at det er nød til at køre i det tempo det nu en gang skal køre, specielt nu du har klager og anker i gang.
Hvis det var mig, og jeg besluttede at skrive til borgmester, ville jeg
ikke skrive det som en direkte klage (netop fordi du har gang i det allerede) men nærmere skrive som en fortvivlet og desperat borger, der søger et stå sted, der søger at finde ud af hvad pokker jeg skal, og som simpelthen bare ikke kan forstå at det skal være så svært at få et klart brugbart og ikke mindst fornuftigt svar... jeg søger at finde ud af om jeg skal meddele skolen at jeg ikke starter, eller om jeg skal forberede mig på at jeg skal starte.
Der er så kort tid til, at det er ved at haste med at finde ud af om jeg skal det ene eller det andet, og om det virkelig kan være meningen at jeg skal leve af KHJ og gå og trille tommelfingre på den udelse, på ubestemt tid, bare fordi jobcenteret nægter at tage stilling til hvad jeg skal, nu jeg bare gerne vil i gang med noget fornuftigt så hurtigt som muligt, og JC ikke lige gider tage mine henvendelser des andgående alvorligt, men åbenbart mener at folk skal gå og lave ingen ting på en KHJ.
Eller noget i den stil (du er bedre til at skrive kort end jeg er *lol*) Men jegf vil dog, ordet magtpåliggende er et ret
stærkt ord, det vil bestemt være en god ide at benytte det.
Lige noget HELT andet er... det er helt underligt at side her og selv være helt afslappet omkring sin sag, og se dig kæmpe en brav kamp om stort set det samme, ikke at jeg ønsker at bytte *gg* men det er på en og samme tid en lettelse at vide at jeg bare lad lade stå til de næste 3-4 måneder (alt i alt, bliver det vist til 5 måneder, fra den tid jeg søgte §17) og samtidig vildt frustrerende at se, at du slås så blodet og tårene flyder... Dette stykke opfordrer jeg dig til ikke at reagere på, vi behøver vist ikke flere kos os 2´s tråde
jeg skriver det mere for at du skal vide at jeg virkelig dybt ind i mit hjerte føler med dig, og forstår din frustration, men samtidig føler mig lidt ambivalent, og føler jeg burde skamme mig lidt, ikke at jeg skammer mig, men følelsen af at jeg burde.