Se enkelt indlæg
Gammel 04-06-2020, 07:50   #85
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Minister efter kritik: Whistleblowere skal beskyttes bedre

https://piopio.dk/minister-efter-kri...eskyttes-bedre

Erhvervsminister Simon Kollerup er klar til at give godtgørelse til ansatte, som for eksempel bliver fyret efter at have anmeldt deres arbejdsgiver for svindel.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er parat med bedre beskyttelse til whistleblowere, som for eksempel er blevet fyret eller chikaneret efter at have anmeldt deres arbejdsgiver for svindel med corona-hjælpepakker.
Ministeren foreslog oprindeligt en whistleblower-ordning uden godtgørelse. Ministerens lovforslag blev kritiseret af flere fagforbund - blandt andet HK, Teknisk Landsforbund og Prosa.

Også Enhedslisten har kritiseret ministerens oprindelige lovforslag.

På baggrund af kritikken fremlægger erhvervsminister Simon Kollerup nu et ændret lovforslag, som indeholder en godtgørelse til personer, der er blevet fyret, forflyttet, degraderet eller chikaneret efter at have fortalt myndighederne om arbejdsgiver-snyd i forbindelse med udbetalt lønkompensation og anden corona-hjælp.

Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, glæder sig over, at ministeren er kommet kritikken i møde:

"Jeg er glad for, at ministeren vil imødekomme noget af vores kritik. Så hvis man som whistleblower bliver chikaneret af sin arbejdsgiver eller bliver frosset ude, så kan du få hjælp," siger hun til Policy Watch.

HK og Teknisk Landsforbund havde gerne set, at ministeren var gået endnu videre. De kritiserer, at det fortsat er medarbejderen, der skal bevise, at der er sammenhæng mellem whistleblowing og for eksempel fyring. Fagforbundene mener, at der bør være omvendt

“Lige nu løber du som whistleblower en stor risiko, og det er hverken rimeligt, eller noget vi som samfund kan være tjent med,” siger Lone Engberg Thomsen, der er formand i Teknisk Landsforbund, til Politiken.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat