Citat:
Oprindeligt indsendt af Ida
Velkommen til
Jeg er enig med de andre – jeg tror også det du skriver om depression er vigtigt.
Hvis du er deprimeret nu, er der svært både for dig og kommunen at vurdere hvad du kan på længere sigt. Depression kan for det meste behandles med gode resultater. Har du fået en god behandling?? Ellers skulle du måske slå i bordet og få en henvisning til en bedre psykolog eller psykiater. Jeg har selv været deprimeret… følte mig træt som et alderdomshjem og klar til skrotning – nu ser det hele meget bedre ud.. så jeg vil også råde dig til ikke at tage for mange langsigtede beslutninger mens du er mest deprimeret. Når du ikke længere er deprimeret bliver det lettere at tage kanpen op med kommunen og din fysiske sygdom God bedring!
|
Jeg har en depression.. Jeg kan dog "leve" med den.. Den er i perioder rigtig slem. Nogle gange har jeg gode dage.
Det er svært at forklare men et eks. Jeg havde det rimeligt (som man kan have med en dep.). Kom på kursus. Det tapper mig for energi = Min depression bliver MEGET SLEMT. Altså sådan hele vejen rundt. Kommer der "krav" går jeg i sort = Kan intet. Kun lægge under min dyne. Jeg tror faktisk aldrig jeg bliver 100% rask psykisk hvis jeg nu skal være ærlig. Selvom jeg håber det! Det er på en måde blevet min hverdag og bare sådan jeg nu engang er. Det er jo trods alt rigtig mange år efterhånden. Måske lyder det forkælet
men jeg har det bedst når jeg bare kan gå og passe mig selv herhjemme, for så bliver der ikke stillet en masse krav som jeg ikke kan leve op til både psykisk og fysisk.
Jeg har læst når man har fibromyalgi har man nemmere til depression? Jeg har egentlig altid troet det var min barndom, men jeg tror det er en blanding. Det hele startede ca. på samme tid. Altså både fysisk og psykisk. Jeg fik bare først en diagnose dep. da jeg var xx år og først nu en diagnose på fibromyalgi.
Jeg tror flexjob vil være godt for mig. Med tanke på et job hvor jeg samtidig ikke bliver udkørt både fysisk og psykisk. Det værste er faktisk når jeg har så ondt jeg slet ikke kan tænke på jeg faktisk også har ondt psykisk. En rædsom følelse.
Jeg må have ringet til læge, psykiater og socialrådgiver om hvad de mener hver især. Måske skal jeg tage min socialrådgiver til sidst?