Se enkelt indlæg
Gammel 21-02-2009, 20:42   #5
Kohai
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 31-01 2009
Indlæg: 132
Styrke: 16
Kohai er ny på vejen
Sikke noget svineri. Har du fået lavet en ressourceprofil? En handleplan? Det skal de gøre før de kan stoppe sygedagpenge. De skal også iværksætte en ny "erhvervsfremmende" foranstaltning efter ophør af sygedagpenge - og denne skal vurderes senest 14 dage før ophør, og du skal inddrages, sammen med din læge. Kontanthjælp er ikke en erhvervsfremmende foranstaltning.

Har du fået et brev med beslutning om at stoppe dine sygedagpenge? Det lyder som at de ikke foretaget sig en sk** under din sygedagpenge periode - hvilket er ulovligt.

Problemet er at kommunen får en stor refusion af sygedagpenge de første 52 uger, men derefter er det meget dyrt for dem. Derfor er der mange kommuner som intet foretager sig overhovedet, og så stopper sygedagpenge når de 52 uger er gået. Og gerne forsøger at sløre muligheden for at klage/anke. Kassetænkning er værste skuffe.

Hvis du ikke har fået et brev om at de vil stoppe dine sygedagpenge - skal du skrive et brev til sin socialrådgiver, og kræve at der bliver lavet en ressourceprofil samt en handleplan for dig. Kræv at din arbejdsevne bliver vurderet - det er din ret. For hvis din arbejdsevne er varigt reduceret, kan du få førtidspension - og det lyder for mig, som om det vil være det rigtige for dig. Så kan du finde dig selv, og finde ud af hvad du kan klare, og få ro over tilværelsen.

Held og lykke med det. Hvis du har spørgsmål, problemer, eller noget som helst, så skriv herinde. Så kan du få hjælp og råd. Din kommune har snydt dig og brudt loven. Det skal du ikke lade dem slippe afsted med.
Kohai er ikke logget ind   Besvar med citat