|
Det er altid dejligt med en livshistorie Lisbeth, så jeg synes 'noveller' er velkomne.
Jeg har haft OCD siden jeg gik i børnehave, og jeg har det endnu - og der er ikke flere behandlingsmuligheder tilbage. Men for mig er OCD fint nok, for jeg kender jo ikke til et liv uden - jeg har simpelthen aldrig prøvet at have det anderledes. Og når man ikke har noget at måle efter, tja så bliver man måske lidt som en der er født blind der bliver spurgt om de godt kunne tænke sig at kunne se. Tjooo, det kunne være 'sjovt', men man aner ikke hvad det vil sige, og mener heller ikke man går glip af noget. Man er jo som man er.
Nu er OCD så desværre ikke det eneste jeg har at slås med, hvorfor jeg har søgt om førtidspension December 07, efter en konstant kontanthjælpsperiode på 20 år.
Tror/håber også de er mere opmærksomme på unges psykiske problemer i dag, end den gang jeg selv var barn i 70'erne. Måske er kommunerne blevet bedre til at gribe de unge og tilbyde dem hjælp i tide, så de stadig kan nå at få et godt liv?
Jeg har altid bare fået lov til at passe mig selv.
Dejligt du nu er i gang med HF og kan tage det hele i dit eget tempo, en førtidspension kan virke helende ved at man kan koncentrerer sig om at blive rask, og ikke også skal slås med kommunen og psykisk bare få det værre.
|