Se enkelt indlæg
Gammel 26-09-2013, 12:31   #14
Lilje
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 07-12 2012
Lokation: Storkøbenhavn
Indlæg: 17
Styrke: 12
Lilje er ny på vejen
Hej Line

Min oplevelse af mødet med det tværfaglige team under "brug for alle" er ret forvirrende. Jeg optog mødet med diktafon, har hørt båndet om og om igen, er stadig forvirret. Mødelederen skifter hele tiden emne, indleder med et emne og spøger til et andet uden sammenhæng. Spørger ind til at jeg på et tidspunkt har fået antidepressiva, hvis hun havde læst min journal ville hun se at det var et forsøg i forbindelse med smertebehandling, og at jeg ikke kunne tåle det. Desuden har jeg psykiatrisk speciallægeerklæring på at jeg ikke er psykisk syg.

Jeg følte mig tromlet ned, min bisidder havde samme oplevelse. Min sagsbehandler som kender mig var ikke til megen hjælp under mødet, jeg tænker at hun gerne vil bevare det gode forhold til sine kollegaer.

Det referat jeg fik efterfølgende syntes jeg ikke beskriver mødet. Efterfølgende har jeg fået et andet referat via aktindsigt, der fremgår det også at de tiltag teamet trumfede igennem var besluttet på et møde de havde haft en uge før mødet med mig, så det var altså bare en formalitet at jeg skulle have endnu en dårlig oplevelse.

Jeg har ikke de store forventninger til ressourcemødet, det kan være at jeg skal tage en kommunalpolitiker med som bisidder.

Held og lykke med din uddannelse, vi er mange der har brug for nogle, der har overskud til at kæmpe vores sag.
Lilje er ikke logget ind   Besvar med citat