|
Tak for svaret Nørd!
Jeg har hos min psykolog fået lavet en kriseplan (kontaktpersoner), hvis jeg skulle få nogle "dumme" tanker.
Min hustru siger selv, at hun har været bange for at jeg ville gøre noget dumt.
Hun trækker læsset som hun selv udtrykker det, og det er hårdt for hende. I forhold til det er jeg selvfølgelig også en belastning. Jeg har som manden i huset, forstå mig ret, været skafferen.... Ligger nok tilbage i urtidens mennesker, altid været vant til at knokle for at tjene pengene.
Jeg skal i næste uge på arbejdsmedicinsk klinik til samtale og vurdering.
Jeg vil fortælle dem min situation uden omsvøb, har jeg besluttet.
Jeg må ærlig tilstå, at jeg ikke har den mindste uro ved at træffe den for mange forkerte beslutning.....jeg behøver ro...det er det vigtigste.
Jeg er opsagt i min stilling og kan ikke varetage andre mennesker, eller være ansvarlige overfor andre, i og med jeg knap kan tage vare på mig selv.
Jeg ser IKKE mig selv i pædagogisk arbejde, med konflikter og problemstillinger...det kan jeg simpelthen ikke forholde mig til.
|