Se enkelt indlæg
Gammel 10-01-2020, 20:15   #280
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der er mange forhindringer for en patient.....

https://ugeskriftet.dk/debat/en-afvi...-en-henvisning

Forfatter(e) Berit Enggaard Kaae, praktiserende læge E-mail: [email protected]

Endnu engang åbnes computeren i mit lille lægehus op, og en korrespondance med en nøgtern afvisning af en henvisning dukker op i mailhavet. Og i mit dagsprogram kan jeg se flere patienter, jeg skal ringe til, fordi de ikke kan få en tid hos en speciallæge, eller fordi speciallægen ikke mener, patienten er syg nok/er for syg/fejler det forkerte, eller sygdommen sidder det forkerte sted, og de derfor er strandet i systemet.

Dette sker på daglig basis: Nævus på labia majora ved jeg nu, at hudlægen ikke kan tage sig af, for den slags hud skal en gynækolog tage sig af. Lipomet er til gengæld for stort til hudlægen, der mener det skal ses af en plastikkirurg, der mener, jeg skal få det ultralydsscannet, for blot at konstatere, at det skal sygehuset tage sig af. Osv. osv. Jeg prøver at være omhyggelig med mit arbejde og skrive en ordentlig henvisning: Jeg indrømmer dog, at de af og til kan være præget af tidsmangel og derfor bliver kortfattede. Jeg indrømmer også, at jeg af og til måske har misforstået, hvem der skal se hvilke patienter, hvornår og med hvilke undersøgelser udført/bestilt af mig med i bagagen. Selvom jeg prøver at gøre mit arbejde korrekt, er det at henvise en patient snart blevet et speciale for sig selv: henvisnings-ologi skal det måske hedde.

Jeg føler, jeg er lægeborger i en by, der har lukket. Jeg går rundt med min patient i hånden og banker på døre. Ofte bliver der ikke svaret, i alle tilfælde ikke indenfor de 10-15 min jeg synes, det er rimeligt at stå og banke på en dør (aka forsøge at få kontakt i telefonen). I visse bydele tager alle beboerne bort samtidig, f.eks. på øjenlægekongres.

Så kan jeg banke på døre lige så tosset jeg vil, for ingen åbner. Heldigvis har min patient solbriller på, så lyset gør knap så ondt i hans herpes keratit-plagede øjne.

Når min psykiatriske patient skal henvises til udredning eller behandling, skal både han og jeg have vandresko på, for der skal vandres godt og grundigt rundt i byen. Speciallægens dør er lukket, for patienten er for syg, centralvisitationen kan ikke se, der er et behandlingsbehov/udredningsbehov, eller også er jeg kommet til at udtale mig om, at patienten drikker øl. Det skal man aldrig gøre! For »misbrugere« er ikke noget for psykiatrien. Afvisning efter afvisning.

Til sidst sker det forunderlige, efter megen kommunikation frem og tilbage, at henvisningen bliver accepteret. For blot at få besked på, at der ikke er plads i psykiatrien, og han derfor skal ses af en privatpraktiserende speciallæge i stedet. Halleluja.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat