Se enkelt indlæg
Gammel 02-12-2019, 17:01   #82
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.733
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
LÆ 265 hvor gammel? Rehabiliteringsteamet

ET INDIVIDUELT SKØN ER IKKE EN FAST PERIODE

Ulf Baldrian Kudsk Harbo kommer her med en god forklaring på hvornår og hvordan en lægeerklæring til kommunen kan være forældet.
Opslaget er fra dec 16, men forsat meget aktuelt.

Kan LÆ 265 blive forældet?

Mange kommuner opfinder regler, som forhaler en afklaring og skaber flaskehalse.

En af dem er at den lovpligtige LÆ 265, der skal laves inden sagen kan komme på et rehabiliteringsmøde, bliver forældet efter en vist antal måneder.

I KBH fx efter 4 måneder, i Århus efter 6 og i nogle kommuner allerede efter 3 måneder.

Men disse regler er ulovlige, da loven tilsiger at det altid beror på et konkret og individuelt skøn om der er behov for at oplyse sagen med en ny LÆ 265.

Grunden til at det er ulovligt er at kommunerne ikke må sætte et skøn under en regel.

Skøn under regel er en ulovbestemt retsgrundsætning og er retligt bindende.

Ankestyrelsens hotline har faktisk svaret på spørgsmålet, så hvis man oplever en sagsbehandler og en kommune, som fastholder at sådan er det nu en gang i kommunen, så send dem Ankestyrelsens svar og klag til Statsforvaltningen hvis de ikke holder op med systematisk at bryde loven.

"Hvor gammel må LÆ 265 være?
09.07.2015

Aktivloven » Revalidering » Forberedende del og LÆ 265 - ret til revalidering, herunder ændring og ophør
Rehabiliteringsteam » Rehabiliteringsplan » Den forberedende del og LÆ 265
Sagsbehandling og forvaltningsloven
Øvrige lovområder

Rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag. På den baggrund må sagsbehandleren konkret tage stilling til, om en tidligere udgave af LÆ 265 er tilstrækkelig.
Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål

Når der i en sag foreligger lægeattest LÆ 265 fra egen læge fra tidligere - skal der så indhentes en ny attest, når sagen igen forelægges rehabiliteringsteamet?

Hvor "gammel" må LÆ 265 være, før der skal indhentes en ny LÆ 265? Det fremgår ingen steder i lovgivningen, hvor "gammel" en attest må være.

Må/kan kommunen i det konkrete tilfælde foretage en vurdering af, at der ikke vurderes behov for en ny LÆ 265 på grundlag af en telefonisk kontakt til egen læge med forespørgsel, om der er sket ændringer i de helbredsmæssige forhold? Eller vil der uanset alder på tidligere attest skulle indhentes en ny LÆ 265?

Vil eksempelvis en attest der er udstedt for 1 år siden være "for gammel"? Kan der siges noget vejledende i forhold til, hvor lang tid efter udstedelsen en sådan attest må betragtes som værende for gammel?
Juridisk hotline svarede

Vi kan oplyse, at Ankestyrelsen ikke har praksis, der afklarer den nævnte problemstilling. Vi kan derfor alene henvise til reglerne på området.

Generelt kan vi oplyse, at rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag, der er omfattet af anvendelsesområdet for bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelsen skal anvendes i forhold til sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet og sager om revalidering.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at den forberedende del af planen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.

Det betyder, at kommunen, når kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet, skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhente LÆ 265.

Vi skal dog bemærke, at kommunen ikke skal udarbejde en ny plan og indhente en ny LÆ 265 i den situation, hvor kommunen blot genforelægger sagen for teamet, fordi kommunen ikke følger teamets indstilling, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Hvis kommunen ikke har udarbejdet planens forberedende del, herunder indhentet LÆ 265, vil det som udgangspunkt medføre, at kommunens afgørelse er ugyldig, medmindre afgørelsen ud fra en konkret væsentlighedsvurdering kan opretholdes som gyldig. Vi kan henvise til Ankestyrelsens principafgørelse 21-14.

Principafgørelse 21-14

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=162454

Da Ankestyrelsen som nævnt ikke har praksis, der afklarer problemstillingen, kan vi desværre ikke give et mere fyldestgørende svar."

phhmw

Andre gange bruger kommunerne for gamle LÆ 265 hvor patienten er påbegyndt anden behandling, som ikke nævnes i den oprindelige LÆ 265, som praktiserende læge udfærdigede for 1 år siden.

EKSEMPEL:

Jeg har lige fået afslag på førtidspension.😥 De har taget beslutningen ud fra LÆ 265, som er dateret d.3.10.18. Derudover har de ikke taget med i deres vurdering, at jeg er startet forløb hos psykiater, eller at jeg i sidste praktik kun kom op på een time om ugen. Nu vil de give mig ny jobkonsulent, og så skal jeg i min 4. Praktik. Som om jeg vil få det bedre af det.... 🤔😡
Mit spørgsmål lyder: Er dét god sagsbehandling? Skal lægeerklæringer ikke være opdaterede? Hvad kan jeg gøre nu?
Håber virkelig, at nogen kan hjælpe mig, for jeg kan snart ikke mere.


Ankestyrelsens HOTLINE

https://ast.dk/@@search#?cludoquery=...&cludorefaci=1

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat