Jeg faldt over brochuren til Bydelsreporter forår 2013 et par uger før kursuset startede. Jeg er normalt meget påpasselig med, hvad jeg kaster mig selv ud i, fordi social kontakt tit gør mig stresset, frustreret og kaotisk i tankerne. Et kort møde kan mærke mig i mange dage efter.. nogle gange måneder.
Jeg lagde det i første omgang til side og tænke, at det var for mennesker, der er bedre stillede, end jeg er i sociale sammenhænge. Mine tanker blev dog ved med at kredse om kursuset. Jeg ku slet ikke forstå, at der fandtes et kursus, som tog hensyn til de psykiske/fysiske begrænsninger, vi førtidspensionister kan slås med, uden at dette tilsyneladende sænkede de faglige hensigterne. Det føltes for godt til at være sandt. Efter et par ugers vægelsind og ærgrelse over mine egne begrænsninger, tog jeg telefonen og ringede til nummeret på brochuren..
I dag ser jeg Bydelsreporter-kursuset som en gave.. en gave, det var en udfordring at tage imod ..og i perioder at holde fast i. Jeg har lært
så enormt meget i løbet af dette forår og har fået rigtig mange nye måder at udtrykke mig på. Jeg har lært om grundlæggende journalistik og har prøvet kræfter med at fange vinkler og få dem ned på skrift. Lært om metoder til at fortælle historier med billeder og lavet små videoer, som jeg længe havde drømt om at komme i gang med, men som jeg manglede en tilgang til. Jeg har endda fået lavet en lækker hjemmeside..
Den største forskel for mig er, at jeg er begyndt at tænke lidt i fremtid. Jeg har fået nogle vage drømme om, at jeg godt kunne prøve kræfter med noget mere på et tidspunkt. Det var ikke muligt for mig at overveje før dette forår!
Hvis du synes, kursuset lyder for godt til at være sandt, så se af at få ringet eller mød op til en af informations-dagene – det er desværre sidste chance !
Du kan læse mere om kursuset her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=27425
Jorun Ørum-Nielsen
Bydelsreporter ;)