Se enkelt indlæg
Gammel 26-03-2017, 22:25   #18
updown
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 19-03 2017
Indlæg: 12
Styrke: 8
updown er ny på vejen
Gunvor:

Tak for dit svar.

Der er nogle sager at tage fat i for mit vedkommende. Det var ikke let at få mig selv overbevist om at tage til en psykiater, eller at rette henvendelse til sin egen læge, for at få en henvisning efter længerevarende samtaler med egen praktiserende læge. Da jeg altid fortæller mig selv, at der er mennesker som har det værre end jeg, og man skal ikke brokke sig, eller lade sig gå på. Men åbenbart er nogle episoder her i livet ikke til at håndtere selv, hvor det så resultere i at man bliver nød til at bede om noget hjælp for at få, forhåbentligt forbedret sin egen situation som menneske.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg er glad for disse kontakt henvisninger som du har anbefalet, jeg har set det igennem, og jeg vil gerne benytte mig muligheden til at få rådgivning.

Det er korrekt at man skal passe på sig selv, især hvis man har fået en mental lidelse, som for mit vedkommende ikke er konstateret endnu.
Jeg forsøger så vidt muligt at tage den med ro, en dag af gangen. Der er 25 dage indtil at jeg skal til mit første møde. Jeg har læst at man skal være tilstede i mellem to til tre timer, for en grundig undersøgelse og samtale, så man kan få tid og sted til at præsentere sin historie, og ens problematikker, hvorefter de så laver en vurdering ud fra deres møde med mig ser jeg.

Min tidligere karriere som soldat, kan bestemt have givet mig traumer udover det andet jeg har været igennem. Men det er ikke noget jeg som sådan har tænkt over. Kan da fortælle dig at jeg ofte får mareridt og flashback fra episoder, men jeg har aldrig tænkt tanken, kan jeg have post traumatisk stress? Jeg har nærmere tænkt. Ja det er episoder fra fortiden som der nok jager mig, det går sikkert væk en dag. Men det har siddet fast lige siden. Og for nyligt, er jeg så begyndt at tænke over, har jeg virkelig PTSD på grund af fortiden og hændte traumer.

Du er ikke den første der nævner det for mig, har taget fat i nogle tidligere kollegaer som der i dag er gode venner fra det tidligere liv som soldat. De har selv sagt, søg noget hjælp igennem lægen til dine problemer, og også igennem den tidligere kaserne hvor du har været ansat hvis du ønsker det. Så nu må jeg se, hvad tiden bringer.
updown er ikke logget ind   Besvar med citat