Se enkelt indlæg
Gammel 15-04-2018, 10:09   #3
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Det er korrekt at bil (og lån for den sags skyld) er formue ift kontanthjælpsreglerne.
Man har oplysningspligt, så hvad kommunen selv kan se er ikke så relevant. Det relevante er hvad man kan dokumentere.
Hvis man fifler sig til en vurdering på 10.000 kr, på en bil der reelt er 24.000 kr værd, er det socialt bedrageri.
Hvis hun låner 24.000 kr, vil hun jo have formue på 24.000 kr.

Nogen bilforhandlere låner pengene til en til bilen, mod at de skal have bilen hvis man vil sælge den, eller at pengene man evt får for den, skal gå til deres gæld.
I så fald "ejer" man jo ikke bilens formue.
Tommelfingerreglen er, at formue er penge du kan købe mad for.
Så hvis du har en bil, som forhandleren ejer, og du derfor ikke kan "bytte" den til penge, er der ikke formue i bilen.

Kommunen kan vælge at se bort fra bilens formue, efter stk 2 her:
"§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. "

Så inden hun køber bil, kan hun høre sin kommune, om de finder grundlag for at se bort fra en bil ift formuereglerne.
Det kan så godt være at de bare siger, at så må hun bare købe en der ikke gør at hun overstiger formuegrænsen.

Husk at det er samlet formue der ikke må overstige 10.000 kr.
Så hvis hun har en opsparing på 5.000 kr, så må bilens formue maks være 5.000 kr (hvis de ikke ser bort fra bilens formue)
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat