Jeg synes for det første, at du er rigtig god til at beskrive din situation. I mine tidligere jobs som socialrådgiver har jeg mødt mennesker, der har haft/ har det som du beskriver.
Det ændrer desværre ikke på, at vi pt. har en lovgivning, der er ubønhørlig og ser arbejdsmarkedet som den eneste løsning for alle, og derfor mener jeg, at det vil være utopi at forestille sig, at du vil kunne få tilkendt en ftp - ikke fordi jeg er enig i lovgivningen, men fordi jeg kender den. For 10-20 år siden, hvor det ikke var helt så svært at få ftp., var det ikke usædvanligt at opleve, at de, der fik den tilkendt, blomstrede op og fik nye kræfter, alene fordi, de fik ro. Nogle fik det endda så godt, at de efter eget ønske søgte om at få ftp. konverteret til et fleksjob.
Der mangler forståelse for, at mennesker med traumer eller psykisk sygdom kan klare hverdagen på en god måde, hvis der ikke stilles for store krav. Det er min erfaring, at de mennesker, der lidt nedladende bliver betegnet som "svage" er stærke mennesker, der har været stærke alt for længe og derfor knækker. Der er ingen, der 100% kan sætte sig i andres sted og når en sagsbehandler i et jobcenter har været ansat i længere tid er der nok en tendens til, at vedkommende bliver lidt kynisk og ser borgerne som "sager" fremfor som mennesker, måske for selv at overleve og håndtere, at arbejdet ikke var det, de forestillede sig under deres uddannelse. Endvidere levnes der ikke den enkelte noget særligt spillerum for individuelt skøn, da alt efterhånden er lovreguleret ned i mindste detalje. Det er virkeligheden, som jeg ser den, men det kan du og andre i lignenede situationer jo ikke bruge til noget
Citat:
Oprindeligt indsendt af updown
Jurist
Tak for dit svar.
Det er korrekt at jeg jævnført loven vil ses ude på arbejdsmarkedet, blandt andet på grund af min stærke baggrund, og min unge alder.
Men hvis man som menneske er nået til et punkt tidligt i livet, uden at sætte sig i en offerrolle, for det er ikke min intention. Så mener jeg selv at hvis jeg skal have fred, og leve et roligt liv, så kan jeg ikke være på et arbejdsmarked, da jeg ikke kan kapere det. Jeg er klar over at det lyder meget sløset, og sjusket. Men hvis man som menneske med traumer, fortsætter et almindeligt liv med beskæftigelser, hobby, og hvad der ellers høre med til et travlt arbejdsliv, så vil der langsomt med tiden ske en nedbrydning af krop og sjæl og resultere i sygdom eller værre. Alle mennesker kan nok ikke sætte sig ind i det, især ikke en kommune tænker jeg, da deres formål som du kommer ind på, er at få alle i arbejde på den ene eller den anden måde. Naturligvis har alle en plads i denne verden, men ikke alle kan løfte opgaven, måske på grund af sygdom mentalt eller fysisk, eller så kan årsagen jo være noget andet.
Nej, jeg mener ikke du er helt gal på den, jeg ser det som noget positivt at du taler direkte ud af posen, for det giver mig et indblik i hvad andre mennesker måtte byde ind med til det jeg skriver om.
Jeg vil lave en løbende opdatering.
|