Succubus, ikke at det hjælper dig synderligt. men sådan har de fleste det på K10 nok. Det med at livet ikke er blevet til hvad man forventede. Hvad er det du mener mangler?
Jeg havde fx masser af ambitioner (som 10-årig ville jeg være direktør for hele Netto), som voksen planer om egen computerbutik, så jeg knoklede løs både i alle mulige (og umulige) jobs, men min drøm brast nok lidt, da hele 2 computerbutikker jeg arbejdede i begge gik konkurs.
Så turde jeg sgu ikke selv.
BANG så får man kræft, så nu sidder jeg på førtidspension, og forsøger bare at hygge mig så godt om jeg kan, og det er jeg heldigvis god til
Det med meget lidt motion da du ikke orker noget, kender jeg også. Ofte køber jeg ind så jeg ved jeg har til 2 dage af alt, så ved jeg nemlig jeg kan blive i sengen/sofaen hele næste dag.
Men er begyndt mere at "tvinge" mig selv til at komme ud hver dag også selvom det måske blot er 20 min gåtur.
Hvad med en hund, hvis du må ha sådan en. Den "tvinger" dig nærmest til at orke noget alligevel.
Jeg har været på både antidepressiva, og antipsykotisk, uden nævneværdig effekt udover jeg så kunne sove 14 timer i døgnet, heller ikke godt.
Ved ikke lige hvem der fik den idé at jeg skulle være psykotisk (jo min læge), var "blot" langt ude med hjemløshed og sårn. Men da frisk nok i pæren vil jeg mene.
Dem droppede jeg også igen uden afhængighed eller andet.
Problemet er hvis jeg fx kommer på sygehuset nu (pga min kræft) så tror lægerne jeg stadig skal have antipsykotisk (for ellers bliver jeg det) sådan er virkeligheden jo ikke
Men prøv med solskin og frisk luft, istedet for at mure dig selv inde, for det kan jeg godt forstå man kan blive deprimeret af !
Kan godt være livet ikke altid den vej man forventede, men så må man bare gå en anden vej.
Go vind !