Fra bladet Førtidspensionisten om retsikkerhed og reformen som kommer til efteråret ...dette er et uddrag af hele artiklen som findes på deres hjemmeside om forslag til en bedre sagsbehandling.
der står ikke dato men det kan findes under emnelisten med nyheder.
...som følger :
I øjeblikket udføres arbejdet på det sociale område i flere forskellige forvaltninger, som dagpengeafdeling, pensionsafd. aktiveringssektion med flere.
De opdelt forvaltninger skulle gerne have ansat medarbejdere, der er i besiddelse af særlige faglige færdigheder, men dette er langt fra tilfældet.
Landsforeningen for Førtidspensionister er således bekendt med, at der findes kommuner, der ikke har ansat socialrådgiver/socialformidlere, men bager, smed, HK uddannede så her er en betydeligt mangel på faglige egenskaber og kvalifikationer. Forholdet kommer tydeligt frem ved gennemgang af sagerne.
Kommunernes enkelte forvaltningsafsnit arbejder med selvstændige journaler, som ikke udveksle mellem de forskellige forvaltningsenheder.
Forholdet bevirker oplysning om den enkelte ansøger ligger spredt over hele socialforvaltningen, idet de enkelte forvaltningsafsnit udelukkende fokusere på bestemte oplysninger.
Journalerne i kommunerne mangler at blive koordineret, strukturer, systematik i sagsfremstilling, helhedsorientereing og præges af manglende faglige kvalifikationer ved sagsbehandlerne.
Journalerne indeholder generelt ikke en systematisk gennemgang af folks oplysninger om skolegang, faglige uddannelse og beskæftigelse, hvor man kommer i dybden med, hvad det er for egenskaber, færdigheder m.v. folk er i besiddelse af. Forholdet omkring begrænsninger i forhold til jobbet/social analyseres slet ikke. Arbejds- og uddannelsesmuligheder i lokalområdet analyseres ikke, men der imod ses en markant overføring af sagsbehandlernes norm for, hvad de mener, er muligt at påtage af arbejde/uddannelse, hvilket er en fatal fejl i socialt arbejde.
Denne form for undertrykkelse/nedgørelse af folk er ganske uanstændig.
Landsforeningen for Førtidspensionister anbefaler derfor, at der enten indføres en vandre-/enhedsjournal, som følger folk igennem forløbet i forvaltningen, sygehuse, læge og fagforening m.v. Desuden skal den enkelte borger sikres ret til at indskrevet rettelser til fejloplysninger og uddybende forklaringer til de oplysninger, som indsamles underforløbet.
Indførelse af et fælles journalsystem vil bevirke, at ingen af de offentlige ansatte kan påstå, at der er ukendte forhold i sagsfremstilling.
Det nye journalsystem skal desuden indeholde oplysninger fra interne møder, hvor en sag behandles og hvor de på mødets fremkomne oplysninger, vurderinger og beslutninger indskrives i journalen.
Ved anmodning om aktindsigt overholdes 10 dages reglen ikke og folk venter i flere tilfælde en måned eller mere. Anke på afgørelser gennemføres på et spinkelt grundlag af hensyn til ankefristen kan overholdes. Forvaltningerne undlader bevist at oplyse folk om, at de kan fremsende en foreløbig anke uden begrundelse og har ret til at få sagsbehandlingen stoppet indtil de har fremsendt begrundelse efter modtagelsen af aktindsigt.
I forbindelse med aktindsigt modtages er der forsat vanskeligheder med at få udleveret referater fra møder, som lægges til grund for afgørelse eller andre udtalelser fra konsulenter.
Kommunernes afgørelse mangler forsat en begrundelse for afgørelse vedr. afslag på rejsning af pensionssager, hvor det er almindeligt at henvises til pensionslovens § 20 a. uden yderligere forklaring. I sager om forhøjelse af tilkendte førtidspension ses afgørelser med henvisning til § 20 a. og ingen af kommunerne har endnu forstået, at pensionister har ret til at ansøge om forhøjelse efter § 44. Endvidere ses at ingen af kommunerne, De Sociale Nævn og Den Sociale Ankestyrelse har forstået Socialministerens skrivelse nr. 13 af 28 jan. 1998, idet man vedvarende roder rundt i, hvem der skal beskrive og vurdere de enkelte elementer i pensionssagerne.
Ved indførelsen af fleksjob 1.1.98, hvor 50/50 ordningerne i h. t. bistandslovens § 91, stk. 2 skulle tilpasses lovændringerne skulle de enkelte sager revurderes var det et ufravigeligt krav, at intet fleksjob kunne etableres såfremt, at modtageren af fleksjobbet havde en arbejdsevne på mere end 50%.
Desuden var det hensigten at fastholde folk på arbejdsmarkedet af hensyn til et bedre forsørgelsesgrundlag i form af en lønindkomst i h. t. overenskomsten på arbejdsområdet til fordel for indkomst reguleret førtidspension (regulering som følge af ægtefælles indkomst eller pensionisten egen lønindtægt). Endvidere var indførelsen af ordningen begrundet med at der er mangel på arbejdskraft. Hensigterne med overgangsordningen var nærmest ønsketænkning, men realiteterne blev en ganske anden ved indførelsen af den endelige lov om aktiv socialpolitik d. 1. Juli 1998, idet man med et pennestrøg havde indført § 20 a i lov om førtidspension.
Lovreformen afstraffede således almindelig førtidspension, almindelig forhøjet førtidspension og mellemste førtidspension, selv om der forsat i lov om førtidspension §§ 14 og 15 kan tilkendes pension. Den gennemførte lovgivning er således mangelfuld i urimeligt omfang. Hertil kommer yderligere det forhold at der ydes 100 % statsrefusion på fleksjob til kommunerne og 35 % på
førtidspension.
Der lægges således klart op til kommunal kassetænkning, som bevirker folk kommer i klemme.
hele forslaget kan læses her
http://hjem.get2net.dk/foertidspensionist/page30.html