|
Lotte.
Jeg syntes absolut IKKE, at din sag er i orden, så lad venligst være med at manipulere mine ord.
Men indtil videre, har du ikke fået noget som helst ud af alle dine klager og anker. Kommunen har altså vundet ved BAN, selv om det er nok så uretfærdigt og du både er vred, sur og skuffet og måske endnu mere syg nu, end da hele din sag startede.
Men du forholder dig IKKE til, at din sag ER tabt ved BAN og kommunen dermed har fået ret i, at din sag, for nuværende, slet ikke er i nærheden af en fleks/pensionsafgørelse - du KAN søge en §17, det er din ret, men personligt tror jeg ikke din sag ændrer sig af det, men chancen er der om ikke andet så for at få din sag på rette spor igen.
Du bider dig alt for meget fast i den borgerrådgiver, som ikke har og vil få indflydelse på en afgørelse, men kan sørge for at du sagsbehandles ordentligt og at kommunen overholder gældende lovgivning angående dèt. Det medfører b.la at kommunen skal overholde tidsfrister på opfølgningsmøder m.m - opfølgningsmøder du ikke kan møde op til, men du vil heller ikke modtage tilbud om opfølgningsmøde i dit hjem - hvad skal kommunen så gøre? Opfølges skal du jo, for at komme videre i og med din sag.
Hvis det var mig, der i dèn grad fik sat tommelskruerne på, ved at kommunen fratager mig min ydelse jeg lever af, så ville jeg klage, selvfølgelig - men er du ikke lægeligt fritaget for møder på kommunen eller hjemme, så er sanktionen at ydelse fratages indtil møde kan ske. At du føler et tilbud om hjemmebesøg som krig og invation, har intet med et lovpligtig opfølgningsmøde at gøre, og du KUNNE jo, omend med besvær, møde personligt hos borgerrådgiveren - hvorfor så ikke på jobcentret også?
Jeg føler med dig Lotte, men kommunen har altså fat i den lange ende - BAN har talt og du har tabt din sag - så derfor, syntes jeg, at du skal tage den derfra og se at få ordentligt skred i din sag, igen.
Men da det er din sag, så må du gøre som du vil - og da du skriver her også - måske affinde dig med andre svar, end dem du forventer.
|