[brøkpensionist]

...at bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til § 1, nr. 15 og nr. 33 og til § 4 i L 137 af 15/12/2000 netop er holdepunkter, der fastslår, at hjælpen efter § 27a i aktivloven skal tilkendes efter de almindelige regler i § 11, stk. 2, nr. 1-3, hvis personen ikke har en formue der overstiger det, der er rimeligt efter § 14 i aktivloven, og som skal beregnes som forskelsbeløbet mellem fuld førtidspension efter § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension og brøkpensionistens og evt. ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag opgjort efter reglerne i kap. 4a i lov om social pension, hvis brøkpensionisten opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6 i aktivloven.

Jeg fatter ikke, hvordan Ankestyrelsen i sine principafgørelser A-18-06 og A-22-07 kan påstå, at der ikke skulle være holdepunkter i L 137 af 15/12/2000 som skulle betyde, at brøkpensionister, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6 i aktivloven har ret til minimumsydelser efter aktivloven, når alle andre persongrupper her i landet har ret til minimumsydelser efter aktivloven som følge af bistandslovsreformen fra 1987, hvor den danske lovgiver afskaffede ydelsens fastsættelse efter et skønsprincip, og i stedet indførte et retsprincip under henvisning til § 75, stk. 2 i den danske grundlov, hvorefter ydelser efter aktivloven reguleres gennem faste takster.

I vejledning nr. 126 af 23.11.2002 om kontanthjælpssatser for 2003 fremgår faste takster for hjælp til visse persongrupper efter § 27a i aktivloven som følge af L 137 af 15/12/2000, og disse faste takster er de samme som i § 49, stk. 1, nr. 8 i lov om social pension.

Men efter 2003 glemte den danske lovgiver at oplyse om faste takster for brøkpensionister, der kan søge hjælp efter § 27a i aktivloven.

Ja, så længe den går, går den ik'?

Så jeg kan kun håbe, at Ankestyrelsen nu fatter mine henvisninger til, at L 137 af 15/12/2000 indholder holdepunkter, som betyder, at også brøkpensionister har ret til minimumsydelser.

Der kan ikke herske tvivl om, at den danske lovgiver i pkt. 33 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og i pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension fastslår, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 skal have beskæftigelsesperioder optjent efter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske sociale pensionslovgivninger sidestillet med dansk bopælstid, fordi § 8, stk. 2 i lov om social pension er fraveget for vandrende arbejdstagere som følge af art. 12, stk. 1, 2. punktum og Danmarks erklæring til art. 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i EF-forordning 1408/71.

Men så længe den går, går den ik'?

Så jeg kan kun håbe på, at Ankestyrelsen nu fatter mine henvisninger til pkt. 33 i vejledning nr. 53 og til pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007, så jeg kan få sidestillet mine ophold i udlandet efter § 8, stk. 1, nr. 3 og 5 i lov om social pension med dansk bopælstid, og får ret i, at jeg skal have en pension på 35/40.

For jeg er ikke berettiget til fuld pension fra Danmark, og kan ikke få sidestillet alle mine bopælstider fra Tyskland med dansk bopælstid, sådan som der står i LO's pjece, fordi jeg så ville blive bedre stillet end alle andre vandrende arbejdstagere som har opholdt sig andre medlemsstater end Danmark, og som skal have beregnet deres pensioner efter art. 46, stk. 2 i lov om social pension.

Hvad angår EU-dommen sag C-244/97 (Gerdina Lustig), så omhandler denne sag art. 49 i EF-forordning 1408/71, altså det tilfælde, hvis man ikke samtidig er berettiget til en pension fra mere end en medlemsstat, og hvor forsikringstider fra andre medlemsstater også kun skal medtages, hvis det giver en større pension beregnet efter art. 46, stk. 2 i EF-forordning 1408/71, så jeg tror ikke, denne dom kan bruges for os, der bor i Danmark, når Danmark netop er fritaget for at skulle anvende art. 46, stk. 2 i forordningen.

Hvad angår EU-dommen sag C-224/98 (D´Hoop), så omhandler denne sag ret til en social ydelse, der ikke er omfattet af art. 4 i EF-forordning 1408/71, men en ydelse, der er omfattet af art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68, som f.eks. ret til SU eller bistandshjælp før 1997.

Og når jeg nu siger bistandshjælp før 1997, så er det fordi, kontanthjælpsmodtagere siden 1.1.1997 er omfattet af ATP i Danmark efter modtagelse af kontanthjælp i mere end en sammenhængende periode på 6 måneder, jf. § 79 i aktivloven, og det er de siden 1997, fordi Danmark afskaffede den passive kontanthjælp med bistandslovsreformen fra 1997, hvor aktivloven blev indført i stedet for, hvorefter en person kun kan modtage kontanthjælp, hvis personen er tilmeldt et jobcenter, er reelt og aktivt arbejdssøgende, tager imod job-, aktiverings-, revaliderings- eller fleksjobtilbud, hvis personen ikke fritages herfor pga. uarbejdsdygtighed eller andre problemer ud over ledighed, så kontanthjælp i dag er en ydelse efter art. 4, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning 1408/71, jf. EU-dommene sag C-22/08 og C-23/08.

Men det afviser Danmark jo også, at kontanthjælp skulle være en ydelse efter art. 4 i EF-forordning 1408/71 - og derfor afviser Danmark jo også, at hjælp efter § 27a i aktivloven skulle være en ydelse efter denne bestemmelse i forordningen, selvom EU-dommene sag C-307/89, sag C-65/92 og sag 122/84 klart og tydeligt fastslår, at hjælp efter § 27a i aktivloven er en ydelse efter art. 4, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning 1408/71.

Så jeg kan kun håbe på, at EU-Kommissionen vil give mig medhold i, at hjælp efter § 27a i aktivloven er en ydelse efter art. 4, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning 1408/71, og at anvendelsen af § 8, stk. 2 i lov om social pension på vandrende arbejdstagere er ulovlig efter art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71, og at Danmark derfor anvender en ulovlig reduktionsklausul på vandrende arbejdstagere, jf. EU-dommene i de forenede sager 116, 117, 119, 120 og 121/80, sag 4/90, de forenede sager C-90/91 og C-91/91, sag 117/84 og sag 58/84.