Se enkelt indlæg
Gammel 20-08-2017, 10:10   #3
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Vasen

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor du konsekvens copypaster andre lige forudgående indlæg ind, når du ikke bruger noget af teksten. Der går trådene helt unødvendige lange.

Kedelig læsning af din udmærkede beskrevet sag omkr. inhabilitet. Og synes ikke dit skriv er for langt!

Du burde have klaget til Ombudsmanden. Desværre er der tidsfrist på dette med 1 år. Det er rigtigt væsentligt, at denne bliver gjort opmærksom på tilstandene.

Og Ombudsmanden er tidl. gået i i forskellige sager omkr. inhabilitet, se flg. link:

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...ret/1/1/1/4/1/

Et eks. som kunne ligne dit omkr. inhabilitet er flg.:

Citat:
FOB nr 98.364
Resume


En kvinde klagede over revaliderings- og pensionsnævnets afslag på hendes ansøgning om førtidspension. Hun gjorde bl.a. gældende at en konsulent som havde medvirket i forbindelse med kommunens behandling af sagen også - som sagsbehandler - havde deltaget i revaliderings- og pensionnævnets behandling af klagen over kommunens afgørelse.

Ombudsmanden udtalte at der ikke kunne ses bort fra risikoen for at konsulenten som sagsbehandler i revaliderings- og pensionsnævnets sekretariat havde følt sig bundet af sin tidligere rådgivning til kommunen. På den baggrund mente ombudsmanden det var beklageligt at konsulenten deltog i revaliderings- og pensionsnævnets behandling af klagen, idet han måtte anses for inhabil.

Ombudsmanden mente endvidere det var beklageligt at det sociale nævn ikke havde erklæret konsulenten inhabil. På denne baggrund henstillede ombudsmanden til nævnet at genoptage behandlingen af klagen over pensionsafgørelsen. (J.nr. 1997-0086-009).
http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...bsager/98-364/

Mine fremhævninger og en sag helt fra 1997.

Og ang. underskrivelse af en afgørelse har også Ombudsmanden tidl. udtalt sig:

Citat:
FOB nr. 08.79

Ombudsmanden udtalte at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer at en forvaltningsmyndigheds udgående breve i en afgørelsessag, herunder selve afgørelsen, skal underskrives...
Bemrk. dog flg.:

Citat:
Mens ombudsmanden behandlede sagen, ændrede Arbejdsskadestyrelsen sit system og sine arbejdsgange så alle udgående breve – bortset fra rykkerbreve – bliver forsynet med elektronisk faksimileunderskrift,..
http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...ager/2008-1-1/

Mine fremhævninger og en sag fra 2004

"Kammeradvokaten" (priv. firma) har også været på banen omkr. underskrivning af breve pga. Ombudsmandens tidl. sager:

Citat:
Den 29. december 2013 trådte det nye kapitel 8 b i forvaltningsloven om krav om identifikation m.v. i kraft


Citat:
Personlig underskrift ikke et ufravigeligt krav

Med forvaltningslovens § 32 b er der derfor indført en ny generel regulering, som gælder for både manuelle og elektroniske dokumenter. Reguleringen er teknologineutral og indebærer, at der ikke gælder et ufravigeligt krav om personlig underskrift.

Ifølge hovedreglen i § 32 b, stk. 1, skal dokumenter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder mv. i en afgørelsessag, være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.

Som tidligere vil identifikationskravet være opfyldt, hvis et dokument er forsynet med en håndskrevet underskrift (en underskrift, der påføres egenhændigt af vedkommende fysiske person), en manuel faksimileunderskrift (en underskrift, der påføres af en fysisk person med et stempel, som indeholder en gengivelse af en håndskrevet underskrift) eller en elektronisk faksimileunderskrift (en underskrift, som indsættes elektronisk enten automatisk eller af en fysisk person, og som indeholder en gengivelse af en håndskrevet underskrift).

For så vidt angår både den manuelle og elektroniske faksimileunderskrift kan den person, der påfører eller indsætter underskriften, være en anden end den person, fra hvem underskriften hidrører. Forvaltningsmyndigheden har i den forbindelse ansvaret for, at der er opstillet foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at faksimileunderskrifterne ikke anvendes uretmæssigt.

Som noget nyt vil identifikationskravet desuden være opfyldt, hvis et dokument er udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.

Dette krav om vil f.eks. være opfyldt ved brug af it-løsninger, hvor udsendelse af dokumenter sker under anvendelse af digital signatur, autosignatur eller andre former for signaturer. Også i denne forbindelse har forvaltningsmyndigheden ansvaret for, at der er opstillet fornødne foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at misbrug og andre uretmæssigheder imødegås.

Det er modtageren, der skal kunne identificere den person, som er dokumentets afsender, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, hvis kun afsenderens initialer fremgår.

Undtagelse ved automatisk sagsbehandling

Ifølge § 32 b, stk. 2, gælder identifikationskravet i stk. 1 ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling.

Ifølge stk. 3 gælder identifikationskravet heller ikke for dokumenter, hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.

Det fremgår desuden af stk. 4, at vedkommende minister efter forhandling med finansministeren og justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for opfyldt.
Mine fremhævninger. Man bør bemærke, at der står "afsender" i ovenstående, hvorfor underskriften ikke behøver at være, den der har behandlet sagen.

http://kammeradvokaten.dk/nyheder/20...oerelsessager/

Ang. DUKH:

En helt urimeligt uforskammet bemærkning, og sagen helt uvedkommende om hvorvidt man også ville klage, hvis man havde fået tilkendt pension. Man må, som proff.rådgiver/vejleder holde sig til sagen, og lade egen holdning ude af ens rådgivning, medmindre man bliver spurgt.

Jeg har selv 2 gange, som bisidder søgt råd hos DUKH, første gang med knap så godt resultat (men var en rigtigt svær sag), anden gang med god støtte omkr. partshøring for forsat SDP for at sikre jeg havde alt med. På dette tlf.møde mel. os 3 fik vi også en fremadrettet vejledning ud over den konkrete situation.

Mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake

Sidst redigeret af gunvor; 20-08-2017 kl. 10:20. Årsag: glemt sætning
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat