Emner: Syg igen
Se enkelt indlæg
Gammel 09-12-2016, 21:39   #20
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Det er jo problemet for rigtigt mange af os, især os med usynlige sygdomme. Hvis du har mistet et ben eller et øje er det jo åbenlyst for alle, men når vi udefra ser raske ud er det meget sværere at overbevise omgivelserne, især kommunens medarbejdere, som tænker mere på kommunens økonomi end på vores fremtid.

Problemet er jo også at de nogenlunde kan se hvordan vi har det i selve arbejdsprøvningssituationen, men hvordan har vi det når vi kommer hjem, det ses jo ikke.
Hvis man forestiller sig at du virkelig har knoklet dig selv ud over kanten under arbejdet og falder "død om" på sofaen et par timer når du kommer hjem, eller som det første skynder dig ud på toilettet for at kaste op pga. smerter når du kommer ind af døren, det ses heller ikke.
I weekenden hvis du ligger udmattet uden overskud, ses det heller ikke.
At du ikke har overskud til at lave mad, gøre rent, se venner og familie eller at gå i bad det ses heller ikke.

Derfor har kloge hoveder her fra siden længe anbefalet at du skriver dagbog, som beskriver din dagligdag samt dine smerter.
Se tråden http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog som eksempel, oftest skal man naturligvis tilpasse smerteskalaen efter eget behov.
I denne dagbog bør det også fremgå når du må tage mere medicin end du plejer for at kæmpe dig igennem arbejdsprøvningen.

Dagbogen skal så printes ud og afleveres en gang om ugen mod kvittering naturligvis, så sagsbehandleren kan læse sig frem til de ting som de normalt ikke kan se i arbejdsprøvningen.

De kloge siger desuden at uanset hvor dårligt du har det skal du kæmpe dig ud af døren og over på arbejdet hver eneste dag hvis det på nogen måde er muligt, så de på arbejdsstedet bedre kan se at du ligner l... når du så har kæmpet dig frem skal du kontante chefen og melde dig syg og kæmpe dig hjem igen.
Ligeledes hvis du efter nogen tid eller nogle timer får det dårligt, så skal chefen have mulighed for at se dig når du sygemelder dig inden du går hjem, så h*n med egne øjne ser hvor elendig du ser ud.
Hvis man har for mange sygedage, så er der stor risiko for at kommunen vil have en ny arbejdsprøvning da arbejdsevnen ikke er belyst ordentligt, altså hvis man bare ringer og melder sig syg hjemmefra.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat