Se enkelt indlæg
Gammel 10-03-2011, 00:09   #103
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Suk, suk, suk

Det er egentlig ikke, fordi jeg har noget konstruktivt at sige. Har bare brug for at komme af med lidt frustration

Efter noget besvær lykkedes det endelig at få fat i besvarelsen af de spørgsmål, som lægekonsulent mente var nødvendige. Supplerende spørgsmål stillet til den psykiater, der havde lavet speciallægeerklæringen. Om som kun har mødt mig denne ene time

Man skulle så formode, der var en særlig grund til at denne psykiater skulle besvare disse særlige, vigtige spørgsmål, og ikke min egen psykiater, som kender mig godt
Men det er som om min egen psykiater slet ikke eksisterer i kommunens bevidsthed, fordi kommunen i sin tid indhentede statusattest, hvor det formodedes at min diagnose var en anden, og de så betragter min egen psykiater som værende uenig i min diagnose. Hvilket han slet ikke er, men kommunen vil altså bare ikke indhente den forbandende opdaterede statusattest. Nå, det var et galdesidespring

Nå, men lægekonsulenten har åbenbart stillet nogle vævende spørgsmål i stil med om jeg kunne have nytte af at blive behandlet på center for angst og center for sindslidende (de hedder vist noget andet, men kan ikke huske de præcise navne)
Han svarer tilbage, med samme vævende stil (som man spørger, får man svar, jo)
- At han ikke umiddelbart kan se at jeg passer ind i gruppen, der bliver behandlet disse steder, men at det da selvfølgelig kan afprøves (han havde ellers i sin rapport skrevet at min tilstand i overvejende grad er stationær)

Så nu er div rapporter på mig skudt i sænk. Flere siger at jeg er stationær, men det ved vi jo godt ikke betyder en disse, når en ekspert åbner for muligheden for yderligere behandling

Jeg kan næsten ikke finde en grimasse, der kan passe

Der ligger nu et papir, hvor det står sort på hvidt at disse behandlingsmuligheder da godt kan afprøves, og derfor vil det komme til at stå til troende. På trods af at

- Psykiateren kun har mødt mig en time! Han kender mig ikke nok til at kunne diagnosticere eller behandle mig. Han kan udelukkende vurdere om det virker som om de tidligere rapporter på mig er korrekte. Hvilket han gjorde
Alligevel får denne mands ord magt - fordi man ikke skelner til at han kune har mødt mig denne ene gang. For hans ord står sort på hvidt

- Lægekonsulenten stiller nogle vævende spørgsmål, som mere har teoretisk karakter. Ergo kan psykiateren også kun svare i samme ånd
men en sagsbehandler vil ikke forstå dette. Vil kun læse det, der står sort på hvidt - nemlig at denne behandlingsmulighed kan afprøves

- Min egen psykiater korsede sig, da han hørte dette, og sagde at disse to centre slet ikke ville lukke mig ind. Det ville kræve at min primære diagnose er angst (hvilket den ikke er), samt at jeg er så emotionelt forstyrret at jeg slet ikke kan fungere (hvilket heller ikke er tilfældet). Desuden ER der ikke flere behandlingsmuligheder. Min tilstand er stationær. Ethvert træk kan kun hjælpe på at højne min livskvalitet (hvilket selvfølgelig modtages med kyshånd, hvis blot jeg kunne få et tilbud. Bare ét!)
Men dette vil kommunen jo ikke få at vide, af den simple grund AT DE IKKE SPØRGER MIN EGEN PSYKIATER OM NOGET SOM HELST

Det er så useriøst! Det er manipulation af fakta. Det er lemfældig omgang med sagsmateriale

Det eneste, der betyder noget, er det, der står sort på hvidt. Skidt med konteksten, for den kan man ikke læse sig til, og derfor eksisterer den heller ikke

Kommunen havde forøvrigt lovet at de ville vende tilbage i sidste uge, men - surprise - ikke et ord fra dem endnu

jeg havde haft et stille håb om at nu kunne de ikke finde på mere. At nu var det aller sidste krampetrækninger
Istedet psyker jeg nu mig selv op til at tage en runde mere. Og forbereder mig på at den bliver lang denne gang. For nu står der sort på hvidt at en behandlingsmulighed kan afprøves. Den vil aldrig blive iværksat, for hvem skulle det? Men min sag kan jo heller ikke afklares uden....

AAARRRGGGHHHHHHH
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *

Sidst redigeret af Tassi; 10-03-2011 kl. 00:18.
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat