[phhmw]

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...atisering.html

Rasmus Køster-Rasmussen, læge i almen praksis og postdoc på Center for almen medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Lene Meyer, psykolog og ph.d. i tvangsoverspisning/BED
Lene Bull Christiansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
Johanne S. T. Kristensen, lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Lars Henrik Larsen, Fysioterapeut MHA MScPT, næstformand i Dansk Selskab for Fysioterapi
Inger Bols, vægtneutral klinisk diætist med speciale i intuitiv spisning


DEBAT: Forskere og klinikere i det tværfaglige netværk "Ligevægt" vil gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Modsat et andet netværk "Overvægtsalliancen" stiller "Ligevægt" spørgsmålstegn ved værdien af vægttab som strategi.
Kan man på samme tid tale for vægttabsprogrammer og imod udskamning af mennesker med højt BMI?

WHO påpegede i en rapport fra 2017, at udskamning, eller stigmatisering, af tykke mennesker øger risikoen for bl.a. stress, lavt selvværd, depression, ensomhed, vægtøgning og selvmordsforsøg. I april 2020 underskrev en lang række forskere fra velestimerede universiteter verden rundt et ’concensus statement’ i Nature Medicine, som bl.a. konkluderede at ’weight stigma damages health, undermines human and social rights, and is unacceptable in modern societies’.

I Danmark synes denne viden kun langsomt at vinde indpas, og sundhedskonsekvenser af vægtstigmatisering regnes ikke med, når der laves forebyggelsesstrategier. F.eks. var stigmaproblematikken ikke nævnt med et eneste ord i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunerne om ’Livsstilsintervention ved svær overvægt’, som var i høring i november 2019. Essensen af disse foreslåede anbefalinger er et ressourcekrævende vægttabsprogram, som ifølge Sundhedsstyrelsens egen litteraturgennemgang formentlig vil resultere i et beskedent, gennemsnitligt blivende vægttab på en-to kg for deltagerne og ingen reduktion i forekomsten hjerte-kar-sygdom. Alt i alt en beskeden fysiologisk sundhedsgevinst.

Overvægtsalliancen har her i Sundhedspolitisk Tidsskrift argumenteret for en hurtig implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalede kommunale vægttabsprogrammer. Alliancen samler en række medicinske eksperter og organisationer og har som overordnet mål ’at reducere antallet af danskere, der lever med svær overvægt eller er i risiko for at udvikle svær overvægt’. Det fremgår af Overvægtsalliancens ’National Strategi 2.0’, at et opgør med stigmatisering er ét af fire indsatsområder. De andre indsatsområder er forebyggelse, vægttab og mere forskning.

Det er prisværdigt, at Overvægtsalliancen vil bekæmpe stigma, men er der ikke en indbygget modsætning i at være mod vægtstigmatisering og samtidig fortaler for vægttab som almen strategi?

Det tværfaglige netværk Ligevægt mener, at opsporing af tykke med henblik på at opfordre til vægttab næsten uundgåeligt vil bidrage til stigmatiseringen. Overvægtsalliancen og ligesindede søger at bekæmpe stigma ved at betragte højt BMI som en sygdom og derved tage skylden fra individet. Men at ’tage skylden’ fra folk er kun halv gerning. Behandlingen, som foreslås, er fortsat vægttab. Essensen i vægtstigmatisering er, at nogle kroppe opfattes som forkerte på grund af deres vægt. Regulær afstigmatisering kræver i praksis et opgør med BMI-normen og helst en grundlæggende accept af diversiteten i menneskekroppes form, som er i overensstemmelse med befolkningens levede liv og fysiske udseende.

Stigmatisering er et eksistentielt, humanistisk og samfundsfagligt forskningsfelt, så vel som det er sundhedsfagligt. Ligevægt opfordrer til, at Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på evidens, hvilket indebærer at undersøge dette tilsyneladende paradoks grundigt i et kvalificeret tværfagligt forum med input fra humaniora, samfundsvidenskab og psykologi til at supplere et område, der hidtil har været præget af medicinsk logik.

Hvis det viser sig, at opsporing af tykke medborgere og opfordring til vægttab bidrager til stigmatiseringen, må folkesundhedsstrategien gentænkes for at sikre, at velmente initiativer ikke risikerer at gøre mere skade end gavn.



Det tværfaglige netværk Ligevægt baserer sine holdninger på viden fra mange fagområder og samler forskere og klinikere, som er parate til at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Læs mere her www.ligevaegt.org

https://www.ligevaegt.org

Formålet med sammenslutningen Ligevægt er at samle forskere og klinikere fra forskellige fagområder, som er parate til at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.

Vægt har med hele menneskelivet at gøre, men undersøgelsen af vægt har været domineret af det medicinske perspektiv og forestillingen om, at vægttab for tykke mennesker er en forudsætning for sundhed.

Vi ønsker at ændre omgangen med vægt ud fra et bredt tværfagligt perspektiv, der blandt andet inkluderer medicin, psykologi, kostvejledning, fysioterapi, kulturforskning og teologi.

Begrebet ligevægt henviser til, at forskellige aspekter af menneskelivet og forskellige fagområder skal vægtes lige.

Vores invitation til en fælles gentænkning skal ses i lyset af nedenstående videnskabeligt veldokumenterede fakta:


Kropsvægten bliver i høj grad bestemt tidligt i livet. Den enkelte har kun i ringe grad kontrol over sin vægt. Givet vores biologi og livsbetingelser tager mange på i løbet af livet – nogle mere end andre (1-5).

Livsstilsbaserede vægttabsprogrammer medfører kun sjældent varigt vægttab. Mange opnår vægttab på kort sigt, men kun ganske få opnår et varigt vægttab. Selv de mest veludførte vægttabsprogrammer giver et varigt vægttab på blot 1,5-3,5 kg i gennemsnit (6-13).

Deltagelse i vægttabsprogrammer mindsker ikke forekomsten af hjerte-karsygdomme – heller ikke for mennesker med type-2 diabetes eller forhøjet blodtryk (6,7,9,10,14).

Vægtfokus (f.eks. forældres/partneres kommentarer om krop og spisning, vægtkategorisering, vægtrelateret mobning og idealisering af tyndhed) påvirker kropsbilledet. Negativt kropsbillede øger risikoen for bl.a. forstyrret spisning, spiseforstyrrelser, depressive symptomer og selvskade (15-23).

Tykfobi, vægtstigmatisering og vægtrelateret diskrimination og mobning er ødelæggende for det fysiske, psykiske og sociale helbred (19,21,24,25).

På baggrund af de nævnte begrænsninger og risici ved at lade vægt tage en central placering i samfundet og i sundhedssystemet ønsker vi med sammenslutningen Ligevægt at invitere til en kritisk drøftelse af omgangen med vægt og en fælles udforskning af alternativerne.


Hilsen Peter