[phhmw]

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...overvaegt.html

Hvis der skal dæmmes op for udviklingen i overvægt, skal der ifølge professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Signild Vallgårda skelnes mellem dem, der kaldes overvægtige og dem, der er meget tykke.

"Selvom man med livsstilsomlægninger kan opnå vægttab, viser forskningen jo også, at de fleste tager på igen, og det er veldokumenteret, at yoyovægt ikke er sundt," siger hun.

"I bedste fald har tiltag, der sigter på at opspore mennesker med overvægt for at tilbyde dem livsstilsændringer, begrænset effekt. I værste fald risikerer man at styrke en negativ selvopfattelse, øge stigmatiseringen og dermed skade mennesker."

Begrænset effekt

I august advarede Signild Vallgårda i en kronik i Weekendavisen om, at de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen for et år siden sendte i høring, kan have alvorlig slagside.

”Sundhedsstyrelsen vil vejlede tykke mennesker i at spise mindre og bevæge sig mere. Men det snævre fokus på individet har ingen dokumenteret effekt, og Styrelsen overser strategier, der ville have større chance for succes,” skrev hun blandt andet og sluttede sig dermed til kritiske røster, der afviser, at opsporing og tilbud om livsstilsintervention til mennesker med svær overvægt nytter.

"Jeg er nervøs for, at man med de anbefalinger, der er i støbeskeen, og som ikke skelner mellem mennesker med lille og med meget svær overvægt, risikerer at spænde ben for en mere farbar strategi, som øger sundheden," siger hun.

Så sund som muligt

For mennesker med svær overvægt er sandsynligheden for et mærkbart udkomme af livstilsintervention nemlig ikke stor. Mange studier har vist, at vægttab med denne tilgang er begrænsede, de fleste tager på igen, og mange kommer til at veje mere, end før de gik i gang.

"Vi ved jo, at vægttab er meget vanskeligt for mennesker med svær overvægt," siger Signild Vallgårda.

"Hvis man vil forebygge de mange sygdomme, der følger med svær overvægt, må målet derfor være, at sikre, at mennesker er så sunde som muligt. Og i stedet for at fokusere på store vægttab, som næppe er opnåelige og ofte fører til en skadelig yoyo-vægt, skal en indsats derfor sættes ind på at fremme mulighederne for at leve sundere liv med bedre kost og mere motion."

Lære af erfaringerne

Infrastruktur er af de steder, hvor politikere ifølge Signild Vallgårda kan forbedre vilkårene for, at danskerne dyrker mere motion.

"Vi ved, at fysisk aktivitet er utrolig vigtig for vores sundhed på mange måder," siger hun og peger på de store geografiske forskelle i muligheder for hverdagsbevægelse.

"I byerne er det lettere at cykle i dagligdagen end i de fleste landkommuner, hvor det er for farligt, fordi der ikke er cykelstier langs landevejene," siger hun og peger også på, at man bør høste fra de gode resultater fra kommunale tiltag, som f.eks. Svendborgprojektet, der har vist, at man med flere idrætstimer kan reducere forekomsten af høj BMI hos skolebørn.

"Der er erfaringer, man kan lære af og udbrede til hele landet," siger hun.

"Politikerne blander sig i forvejen i mange aspekter af skolegangen, så hvorfor ikke i, hvor meget børn og unge bevæger sig?"

Gør det usunde dyrere og mere besværligt

Men ildsjæle som dem, der har fremdrevet projektet i Svendborg, kan næppe nedbringe andelen af danskere med svær overvægt. Dertil er de for få og spredte. Et reelt kursskifte kræver derfor politisk vilje til at sætte en samlet indsats på dagsordenen, og politikerne har ifølge Signild Vallgårda flere forskellige redskaber, de kan tage i brug.

"Man kunne jo f.eks., gøre det dyrere og mere besværligt at købe fedende mad- og usunde drikkevarer, gøre noget for at begrænse store slikposer, det stigende udbud af rabatter på store portioner mad etc." siger hun.

"Flere andre lande f.eks. England har indført afgifter på sodavand, mens danske politikere fjernede fedtafgiften, allerede inden den var begyndt at virke. Så, ja hvis man vil nedbringe andelen af mennesker med svær overvægt, handler det også om politisk prioriteringer og politisk vilje."

Den uendelige historie

Svær overvægt er kompliceret, mennesker er forskellige, og løsningen kan derfor ifølge Signild Vallgårda ikke reduceres til en simpel energibrøk, men er afhængig af mange andre faktorer som f.eks. genetik, som er uden for den enkeltes indflydelse.

"Vi ved, at der er store individuelle forskelle. Men der er også meget, vi ikke ved om, hvorfor mange mennesker bliver tykke, og der mangler forskning, der kan udpege en farbar vej," siger hun.

"For selvfølgelig skal vi gøre noget. Det er utrolig synd for mennesker, der har svær overvægt. Det går ud over deres livskvalitet på så mange måder, udover en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme og øget dødelighed, er der bevægelsesindskrænkning og stigmatisering. Men den opsporing og opfordring til generelle livsstilsændringer, som går igen og igen i det oplæg til anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har sendt i høring, er efter min mening ikke vejen. Det virker ikke og hjælper ingen, men er forslag, der blot igen symptombehandler og gør indsatsen til en uendelige historie, fordi det ikke forhindrer nye mennesker i at blive tykke."



Fakta

Uenighed bremser anbefalinger

I efteråret 2019 var Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til overvægt i høring.
I foråret 2020 forlod Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) samarbejdet med Sundhedsstyrelsen. I det brev, DSAM sendte til styrelsen hedder det blandt andet, at DSAM valgte at trække sig ud af arbejdsgruppen, fordi DSAM er uenig i tolkningen af evidensgrundlaget. DSAM er skeptisk overfor, om der er en betydende sundhedseffekt af vægttabsprogrammer til folk, som er opsporet. DSAM mener desuden, at potentielle skadevirkninger, bl.a. i form af øget stigmatisering, ikke har indgået i det faglige grundlag for anbefalingerne.
I sommeren 2020 forventede chefkonsulent Tatjana Hedegaard i Sundhedsstyrelsen, at anbefalingerne var lige på trapperne.
I oktober 2020 er der stadig ikke nyt om publicering af anbefalingerne.


Hilsen Peter