Se enkelt indlæg
Gammel 23-12-2019, 14:55   #51
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Folketingets nye ombudsmand: Det ligger ikke i mit dna at være pleaser

https://www.altinget.dk/artikel/skar...ign=altingetdk

PORTRÆTINTERVIEW: Folketingets nye vagthund har kontante svar parat og har ingen trang til at indynde sig. Men Niels Fenger vil fortsætte kursen med en mere konstruktiv tone over for myndigheder, fortæller han i et interview med Altinget.

phhmw

Konstruktiv betyder: ""som tjener et brugbart og positivt formål; opbyggende""
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konstruktiv

“Du kan jo høre, at jeg er skarp nok.”

Niels Fenger smiler, men budskabet er alvorligt ment og er med til at understrege hans pointe om, at han som ny ombudsmand ikke har nogen planer om at lade myndighederne få for let spil.

Understregningen er relevant, fordi der de senere år har været debat, efter forgængeren Jørgen Steen Sørensen slog sig op på at ville føre en mere myndighedsvenlig kurs.

Herunder at ombudsmanden skulle reservere vendinger som “beklagelig”, “kritisabel” og “uacceptabel” til mere grelle sager med myndighederne.

Niels Fenger gør klart, at man ikke skal forvente et opgør med dette stilskifte, men han ærgrer sig over den måde, som det myndighedsvenlige er blevet opfattet på.

“Jeg synes, det er så synd, at den debat er blevet misforstået. Og det synes jeg, at den er. Nu siger jeg bare, hvordan jeg vil gribe opgaven an. Jeg vil prøve myndighedernes handlinger til bunds og ikke give dem nogen margen, når det kommer til den juridiske bedømmelse af borgernes rettigheder,” siger Niels Fenger og opsummerer senere:

“Så jeg vil være kritisk i bedømmelsen af myndighedernes adfærd, men jeg synes ikke, man skal være fordømmende eller karaktergivende i den måde, man afleverer budskabet på.”


phhmw

Vi må se hvad fremtiden bringer af udtalelser fra vores nye Ombudsmand.

Tillykke med dit nye job.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat