|
Jeg fortæller ikke Gud og hvermand hvad jeg "laver" - jeg gider ikke forsvare og forklare. Det bunder jo dybest set i, at jeg ikke har det godt med det. FP er ikke just en ønskesituation, men en nødvendighed som jeg til tider har det lidt svært med.
Af og til tror andre forældre, at jeg er en udvidet pasningsordning, når der er ferietid i sfo. De tager det for givet, at mine børn kan lege en hel dag, fordi jeg er hjemme.
Det kan de så ikke (det er ikke for sjov skyld, at jeg ikke er på arbejde). Hovedsaglig synes jeg nok, at det er træls, fordi jeg gerne ville have det fysiske overskud. Det har jeg også nogle dage, men jeg kan ikke spå flere dage frem i tiden, så derfor bliver det et nej når det drejer sig om decideret pasning - jeg hader at blive konfronteret med min egen uformåen. Det er nok det værste ved det.
|