Se enkelt indlæg
Gammel 30-10-2020, 13:29   #179
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Minister vil have styr på kontrol af syge pensionskunder

Kvinde overvåget af mand i ( se bizar video) bagagerum: Minister vil have styr på kontrol af syge pensionskunder

Det bliver sværere at overvåge pensionskunder. Bryder selskaber regler, kan de få bøder.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/kv...AhQEiJuK48U#!/

HVILKE REGLER ØNSKER MINISTEREN FOR OVERVÅGNING?

Erhvervsminister ønsker, at der bliver lovgivning om brugen af detektiver i stedet for, at det er frivilligt for selskaberne at følge branchens kodeks.

Finanstilsynet skal fremover give påbud til virksomheder, der bryder regler om overvågning og melde dem til politiet, som kan efterforske sagen og give bøder, hvis loven er overtrådt.

Ministeren ønsker, at der skal være bestyrket mistanke, før der bruges detektiver, og kun en direktør kan godkende overvågning.

Der skal være en høringsfase, hvor kunder, der er blevet overvåget, har mulighed for at give deres version af sagen, før selskabet stopper udbetalingerne.

Kilde: Erhversministeriet


Minister åbner for bøder, påbud og direktøransvar

Tidligere har branchen haft deres egne spilleregler for brug af detektiver, men der har ikke været sanktioner for at bryde det etiske kodeks, som også har været frivilligt.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) lægger op til lovgivning, så Finanstilsynet kan kontrollere, om overvågningen sker korrekt, og der er mulighed for bøder og påtaler, hvis loven ikke bliver fulgt.

- Vi skal stramme op for, hvornår man vil bruge det her vidtgående værktøj, der handler om overvågning, siger Simon Kollerup.
Erhvervsministeren mener, at overvågning er så indgribende, at han vil have indført i reglerne, at det kun er en direktør, der kan bestemme, om en kunde skal skygges med detektiver.

- Vi må have sager op på direktørens bord. Det skal ikke være almindelige medarbejdere, der skal tage den her sag. Der må direktøren selv have hånden på kogepladen, siger ministeren, som også foreslår en høringsperiode, hvor kunder, der er blevet overvåget, kan se materialet og fortælle om eventuelle fejl.
Branchen tog kritik af overvågning alvorligt

Brancheorganisationen Forsikring & Pension har allerede reageret på kritikken fra sommeren, hvor DR bragte historierne. Branchen er mødtes med flere af de kunder, der var blevet overvåget.

I efteråret lavede branchen et nyt kodeks, der skal sikre, at de rigtige personer bliver skygget.

- Der er nogle typer svindel, som man kun kan afsløre ved at bruge observation – og hvis vi ikke havde det værktøj, så gav man de her svindlere frit spil. Udfordringen er at have procedurer, der sikrer, at uskyldige kunder ikke kommer i klemme, siger Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Det nye kodeks ligger på mange måder på linje med det udspil, som erhvervsministeren kommer med i dag.

For at undgå at en afdeling får tunnelsyn og på for tyndt grundlag ønsker at bruge en detektiv, så skal beslutningen træffes af en chef fra en anden afdeling. På den måde er der flere øjne på beslutningen, så uskyldige ikke burde komme i klemme.

Samtidig skal der være en bestyrket mistanke, før overvågningen sættes i gang. Bliver en kunde overvåget, skal vedkommende have mulighed for at se materialet igennem og rette eventuelle fejl, før selskabet siger, at der er tale om snyd.
Den regel kommer, efter at der var eksempler på selskaber, som standsede betalinger på flere hundredetusind kroner fra den ene dag til den anden og besluttede at smække kassen i, før kunden havde peget på fejl i undersøgelserne.

LÆS OGSÅ:Pensionsselskab påstod, at foto fra Kelds garage var fra tysk motorring

Rie roser strammere regler

Rie Seliger Carlsen har kaldt overvågningen for ”det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv.” På få dage standsede hendes pensionsselskab med at betale 300.809 kroner om året. Økonomien var under pres, og hun tog i en periode sovepiller for at falde til ro.

Rie Seliger Carlsen er glad for, at reglerne for overvågning bliver strammet.
- Ministeren har taget hånd om det her og forstået alvoren af, hvad folk har været udsat for. Det kan hjælpe på, at man ikke overvåger gud og enhver, siger Rie Seliger Carlsen, som dog godt kan forstå, at det kan være nødvendigt at overvåge for at forhindre svindel.
Se et eksempel på hvad detektiven så, da han fulgte efter Rie Seliger Carlsen og se hendes kommentarer.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat