|
Hej piaCP
Tak for din beretning, og for dit mod til at skrive den. Jeg jeg tror ikke jeg ville få modet til at sammenfatte de sidste 13 år. Er sgi bange for at jeg ville udvikle selvmedlidenhed, og det er ikke lige det der gir mig brændstof til at mosle videre. Omvendt er det jo slet ikke så tosset endda at kunne se sin egen kamp i lyset at kollegaernes kamp for retten til også at ha´ et liv. Jeg håber at min sag kommer så langt at jeg med min beretning kan motivere andre til at holde dampen oppe og humøret højt.
Det som i din beretning, i andres og i min uskrevne er mig mest beskæmmende er, at man straffes økonomisk for at man har forsøgt at klare sig selv uden om systemet ved at gå ned i tid... klare sig selv ved at lave sit eget flexjob.... det giver også masser af selvrespekt og man kan se sig selv og omverdenen i øjnene (hvis man da orker) men prisen er høj den dag hvor man må sygemeldes igen enten fordi det ikke gik eller pga. en ny skade eller sygdom. Selv om det er økonomisk umuligt, så fortryder jeg intet. At klare det selv var lige den kur min psykke og mit ego trængte til da jeg valgte at vende systemet ryggen. Jeg ville blot ønske at jeg havde indregnet ricikoen for at blive arbejdsskadet og hvilke økonomiske konsekvenser det ville få på en deltids ansættelse.
Klog af skade og biver aldrig rig
empowerment
|