[Pip]

Hvis du vil støtte din egen sag og afklaring mest muligt, så skal du ikke klage selvom det er uretfærdigt at det gik ud over dig.

Du står bedst hvis du fortæller at du føler at din afklaring er trukket i langdrag uden at du selv har været skyld i det. At du har gjort alt hvad du kunne og nu står uden afklaring, selvom tiden bare er gået.

På den måde har du fortalt om din utilfredshed uden at anklage nogen af de der står for din afklaring direkte. Du har også givet udtryk for at du samarbejder fuldt ud.

Det vi få dem til at give dig ret i at det er en uheldig situation, og de vil være motiveret til at arbejde på at du får en god udredning fremadrettet, så du kommer igennem det her og videre med dit liv som afklaret.

Sender du en klage, vil de sandsynligvis gå lidt i baglås, og være mere fokuseret på om klagen vil gå ud over dem, og de vil bruge mere tid på at sikre at de ikke sender dig ud i noget du også vil kunne klage over på en eller anden måde og derved risikerer du at de måske trækker din afklaring i langdrag så det tager længere tid at komme igennem.

Det er en kompliceret proces at gå igennem en udredning og der er mange ting der kan få det til at trække i langdrag eller afstedkomme endnu en afprøvning.

I loven står der nemlig at man skal være tilstrækkeligt afprøvet.. men intet om hvor lang tid eller hvor mange afprøvninger det må tage.

En afprøvning kan blive nedkendt som ikke tilstrækkelig hvis man ikke møder op - det gør du - men den kan også blive det hvis de f.eks kommer i tvivl om der kunne være flere behandlingsmetoder alligevel. Eller at afprøvningen ikke har vist aspekter nok indenfor erhvervslivet, så man måske kunne klare mere hvis den bestod af noget andet. Eller sågar hvis man har hjemmeboende børn, og ens erhvervsevne måske ville være større når de flytter hjemmefra.
Der er simpelthen så mange ting de kan bruge til at underkende en afprøvning, og sende en ud i en mere, at det drejer sig om at samarbejde om at komme i mål, istedet for at gå i åben krig mod dem.