Se enkelt indlæg
Gammel 06-06-2007, 11:20   #2
Ingrid
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2006
Indlæg: 565
Styrke: 20
Ingrid er ved at flytte ind på K10Ingrid er ved at flytte ind på K10
RE: Skoliose & Slidgigt

Hej Henrik.....det er meget forskelligt hvordan kommunerne ser på rygproblemer, i øjeblikket er der en kedelig tendens til, bare at sige man kan komme i ordinær arbejde som ikke er rygbelastende....måske vil man prøve at revalidere dig til et mere skånsomt job for din ryg, eller man vil tilkende dig fleksjob, måske pension hvis f.eks der ikke kan gøres noget smertemæssigt.
Der er desværre ikke nogen tabeller eller faste regler for det ene eller det andet, det hele handler om netop DIN arbejdsevne og DINE ressourcer. Hvis kommunen på nogen måde har tænkt sig at raskmelde dig til ikke rygbelastende ordinært arbejde, så ville jeg holde fast i at skoliosen og smerterne er varige, det burde som minimum give dig ret til revalidering, har du overhovedet talt med en sagsbehandler eller på nogen måde været i arbejdsprøvning?

Mit eget forløb, med en skoliose, en sheuerman, og slidgigt i lændehvirvlerne samt kroniske smerter var, sygemelding i længere tid, forsøg fra kommunen på at raskmelde mig til ikke rygbelastende arbejde, en lang skriftlig klage og trusler om anke, derefter arbejdsprøvning som viste det var nytteløst at revalidere, tilkendelse af fleksjob, forsøg på og i praktik til et fleksjob, var udsat for en trafikulykke med et piskesmæld oveni, fik også midt i det hele konstateret fibromyalgi, og stadigvæk er det arbejdsevne og ikke diagnoser der tæller.

Jeg håber at din kommune og din sagsbehandler vil anerkende dine smerter og din dårlige ryg, desværre er der ikke faste regler, er der nogen, så er det at din lidelse skal være varig, stationær og at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte.

Venlig hilsen Ingrid.
Ingrid er ikke logget ind   Besvar med citat