Se enkelt indlæg
Gammel 07-10-2020, 07:40   #60
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.705
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Cepos bliver ved med at manipulere i covid-19-debat

https://www.berlingske.dk/kommentare...covid-19-debat

I sin argumentation omkring covid-19 ignorerer Cepos konsekvent forskning med resultater, man ikke bryder sig om. Andre forskningsresultater fordrejer og manipulerer man til ukendelighed

Cepos' Christian Bjørnskov og Jonas Herby fortsætter – i deres svar til mig, kronikken 3/10 – med at manipulere og tale usandt om covid-19-epidemien.

Siden epidemiens begyndelse har Cepos-miljøet hævdet, at nedlukninger ikke virker, at masker ikke virker, og at isolation af ældre er umenneskelig. Om selve sygdommen hævder man, at dens dødelighed kun er på niveau med influenza. Det er svært at finde en rød tråd i de påstande, ud over at man ikke bryder sig om statslige påbud og forbud.

Cepos’ adfærd er et alvorligt problem. Mange mennesker har stadig tillid til Cepos, eller har i det mindste sympati for tænketanken, fordi de deler dens grundlæggende politiske ønske om mindre statslig regulering, og de risikerer at falde for dens argumentation.

Man kan indvende, at tænketanke altid er biased; de har til opgave at fremstille tingene ud fra et bestemt verdenssyn. Men covid-19 er ikke som en traditionel diskussion om skatte- eller finanspolitik. For det første er Cepos på faglig udebane, og for det andet vil konsekvenserne af en forkert politisk beslutning både komme hurtigt og være drastiske: Folk bliver syge og dør. Det lægger et stort ansvar på alle deltagere i diskussionen; et ansvar Cepos ikke lever op til.

I sin argumentation ignorerer Cepos konsekvent forskning med resultater, man ikke bryder sig om. Andre forskningsresultater fordrejer og manipulerer man til ukendelighed. Således også i kronikken. Om en videnskabelig peer-reviewed tidsskriftsartikel hævder forfatterne for eksempel, at artiklen »ikke svarer på det centrale spørgsmål: Virker nedlukninger?«

Det er en ret fantastisk påstand. De britiske forskere bag artiklen skriver selv i deres resumé, at de for otte undersøgte lande har påvist, at »yderligere én uges forsinkelse i nedlukning sandsynligvis ville have kostet over en halv million mennesker livet. Desuden har de lande, som handlede hurtigere, reddet betydeligt flere liv end dem, som ventede.«

Det kræver ond vilje at hævde, at forskerne ikke svarer på, om nedlukninger virker. Det betyder ikke, at forskerne har ret, kun at vi er nødt til at diskutere deres resultater. Det gør Cepos ikke, de beskæftiger sig kun med artiklen, fordi jeg havde nævnt den i min kronik (28/9). I øvrigt findes der en lille håndfuld andre forskningsartikler, som alle har samme konklusion: nedlukninger virker. Men Cepos ignorerer dem.


I kronikken påstår Cepos-talsmændene også, at de aldrig har hævdet, at masker ikke virker. Det er ikke rigtigt. Det er kun to uger siden, at Jonas Herby i et blogindlæg forklarede, hvor ufatteligt mange mennesker der skulle bruge maske i en uge for at undgå bare ét smittetilfælde. Herby undlod bare i sin blog at nævne, at regnestykket var norsk og fra i sommer, og at dets resultat – 200.000 mennesker – derfor forudsatte smittetal som dem, Norge havde i sommer. Nu er det efterår og Danmark, og smittetallene er 30 gange så høje, de 200.000 svinder derfor ind til 6.000. Det er jeg sikker på, at Herby godt er klar over, så der er ikke anden forklaring på hans blog end ond vilje.

Og denne onde vilje gør Cepos uegnet som diskussionspart.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat