Jaaa, jeg har jo været på kontanthjælp fra 1987 - 2009 uden stop, så jeg har skam oplevet meget på de 22 år som syg i systemet
Den gang, way back, så fik man tandlægekort, og man skulle bare gå op på kommunen med sine bonner for medicin, så fik man pengene, ligesom man fik hjælp til barnet hvis man var gravid. Jeg fik sådan et kort hvor jeg kunne gå op i den store babyforretning der den gang lå på Nørreports runddel, og der fik jeg tøj, bleer, cremer, barnevogn, tremmeseng og meget mere - en kæmpe startpakke. Jeg blev noget overrasket da jeg mange år efter fik en efternøler og de grinende fortalte, at den slags havde de ikke mere
Nej, det er klart at førtidspensionister på de gamle regler kun kan få 85% til standart behandlinger, ellers ville alle sammen vist rende rundt med nye kroner på alle tænderne og flashe velfærdssystemet i ét stort lykkeligt smil
Det var også den gang det var meget meget nemt at få førtidspension, tror min Mor var til 2 samtaler og havde 3 røntgenbilleder med, og så var HUN pensionist. Det var i slut 70'erne, måske start 80'erne og så var det ikke andet end 'lidt slidgigt i ryggen'.....
Ak ja, det var sgu tider! Den gang var sagsbehandlerene også meget sødere, de havde hyggelige kontorer med billeder på væggene, gardiner, urtepotter med blomster, askebæger så man kunne ryge, kaffe på kanden og altid TID til at sludre om løst og fast og hvor man hilse på hinanden med et kram, eller sagde farvel med et kram. Sagsbehandleren var altid den samme, man var tryg og blev behandlet med respekt og omsorg, og de ringede ALTID tilbage og var altid til at få fat på, og skulle det en sjælden gang svipse, så ringede de og undskyldte mange gange eller fik en kollega til at ringe og beklage. Den gang var de mennesker, og vi var mennesker.
I dag er vi bare personnumre og de er dem der taster numrene ind.
