Emner: Hvad Nu?
Se enkelt indlæg
Gammel 07-10-2015, 15:57   #1
LOH
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 19-08 2015
Indlæg: 3
Styrke: 0
LOH er ny på vejen
Hvad Nu?

Hej....

Jeg har hørt om K10 og fået at vide, det er et godt sted at få gode råd, så jeg prøver....

Efter 3 års arbejdsløshed fik jeg I 2013 et job, som krævede jeg skulle gå meget, så tilvænning var selvfølgelig en del af det, det gik også rigtig fint i et stykke tid, lige indtil jeg begyndte at få meget ondt i mine fødder.

Jeg troede, dette bare var et sko problem, men til sidst måtte jeg gå til læge fordi smerterne i mine fødder ikke var til at holde ud. Jeg blev henvist til en Rheumatologisk afdeling og fik konstateret Psoriasis Gigt.

Jeg begyndte at få nogle meget stærke piller, Methotrexat samt noget kvalmestillende. Disse piller gør mig meget meget træt, de kvalmestillende virker heller ikke 100%, min koncentrationsevne er ikke hvad den har været, jeg kan ikke løbe mere og kommer sikkert aldrig til at gå som jeg før kunne igen. Pillerne kan ikke få min Psoriasis Gigt til at gå væk, men kan kun holde den nede.

I sommers fandt jeg så ud af, at hvis jeg slapper af, tager det med ro og skiftevis går og holder pause, går og holder pause, kan jeg faktisk gå, ikke hurtigt, men jeg kan gå uden at halte, bare jeg ikke overanstrenger mig.

På grund af dette, blev vi hjemme enige om at det var en god ide at gå ned i tid arbejdsmæssigt, så jeg havde energi til andet end at arbejde og kunne gå uden at føle en større bygning var faldet ned over mine fødder.

At gå ned i tid hjalp mig meget, desværre blev jeg fyret fordi nogle ting på min arbejdsplads var besværligt for mig, på grund af min sygdom.

Da jeg af erfaring ved hvor svært det er, at finde et nyt job når man er helt rask, tror jeg ikke rigtig på denne mulighed nu hvor min arbejdsevne/energi ikke mere er helt den samme.

Jeg er 41, har ingen uddannelse, er nu sygemeldt og har en læge som forstår min situation. Det hele er for mig lige nu helt nyt, utrolig skræmmende og meget meget uvelkomment, men det er der og går ikke væk.

Jeg har ingen anelse om hvad det bedste vil være for mig lige nu. Gode råd er meget velkomne?
LOH er ikke logget ind   Besvar med citat