Se enkelt indlæg
Gammel 14-01-2021, 00:19   #63
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.740
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
22-årig skal afgøre tvangsfjernelser af børn

https://sn.dk/Hoersholm/22-aarig-ska...KgwOOiG2JnCMuI

Politisk bekymring for Socialdemokratiets valg af Marcus Guldager som ny formand for Børn & Ungeudvalget, men der er opbakning fra oppositionen til den 22-årige politiker

Kan en 22-årig ung studerende men folkevalgt lokalpolitiker sidde for bordenden og træffe de meget vanskelige og tunge beslutninger i Børn og ungeudvalget, som blandt afgør tvangsfjernelser af børn og andre alvorlige indgreb i familien?

Spørgsmålet er blevet aktuelt i Hørsholm og har ifølge Ugebladets oplysninger været drøftet heftigt i de politiske cirkler, efter det socialdemokratiske byrådsmedlem Marcus Guldager på 22 somre i december satte sig i formandsstolen for det særlige udvalg, der hvert år træffer meget indgribende beslutninger for kriseramte og sårbare familier.

Emnet er dog en smule prekært, eftersom flere af medlemmer i konstitueringsgruppen (K - S - R - SK) ikke vil stå frem med navn.

"Vi har drøftet det her indgående og givet udtryk for vores bekymringer om manglende livserfaring, men Marcus har insisteret på, at han godt kan løfte opgave med de meget alvorlige sager. Det valg må vi respektere, fordi det ligger i vores konstitueringsaftale," lyder det blandt andet fra en af Socialdemokratiets samarbejdspartier.

Vedkommende vil ikke stå frem med navn af hensyn til det gode samarbejde med Socialdemokratiet - og fordi utilfredsheden allerede er luftet internt
.
Ugebladet har talt med andre byrådsmedlemmer, som deler den opfattelse, men som heller ikke ønsker at stå frem med navn.

Direkte adspurgt vil den radikale viceborgmester Henrik Klitgaard dog ikke skjule sin betænkelighed ved situationen, men skynder sig at understrege, at han intet personligt har at udsætte på Marcus Guldager og hans politiske kompetencer, ligesom der heller ikke er noget personligt i kritikken.

Det har jeg det svært med

"Det her er et udvalg, der intet har med politik og holdninger at gøre, men som efter min mening kræver livserfaring. Og man kan ikke komme med 30 eller 40 års erfaring som 22-årig. Jeg er ganske enkelt betænkelig ved den situation, at en familie i Hørsholm skal sidde overfor en 22-årig, der skal afgøre familiens skæbne. Det ville jeg selv have det svært med, hvis det var mig og min familie," siger Henrik Klitgaard til Ugebladet.

Et standpunkt, de andre medlemmer i konstitueringsgruppen, Ugebladet har talt med, deler.

Læs Marcus Guldagers kommentar til kritikken HER https://sn.dk/Hoersholm/Afviser-krit...rtikel/1401120

Derfor blev han formand

Efter kommunalvalget i 2017 fik Socialdemokratiet i Hørsholm tildelt tre formandsposter: Børne- og skoleudvalget, sundhedsudvalget samt Børn & Unge-udvalget.

Formandsrokaden blev pludselig aktuel i efteråret, da gruppeformand Niels Lundshøj stoppede i politik, fordi han fraflyttede Hørsholm Kommune.
Dermed forlod han posten som formand for Børne- og skoleudvalget.

Den valgte partiets nestor og tidligere borgmester i Fredensborg-Humlebæk, Svend Erik Christiansen, at overtage - for derefter at overdrage formandsskabet i både Sundhedsudvalget og Børn & Unge-udvalget til 22-årige Marcus Guldager.
To poster, som 74-årige Svend Erik Christiansen ellers har haft gennem hele valgperioden.


FAKTA

Børn- og Ungeudvalget i Hørsholm Kommune behandler omkring 4-5 sager årligt, primært om tvangsfjernelse af børn.
Hvert medlem har en stemme
For udvalgsformanden kan det i enkelte sager blive nødvendigt med en straksbeslutning. Her skal formanden indenfor syv dage have sammenkaldt hele udvalget, der skal godkende beslutningen.
I de sidste tre år har der været to sager


I udvalget sidder:
Politisk valgte: Marcus Guldager (S), formand, og Annette Wiencken (UP) (suppleanter: Svend Erik Christiansen (S) og Ann Lindhardt (V)).
Dommer Birgitte Holmberg Pedersen, Retten i Helsingør (suppleant Torben Hvid, Retten i Helsingør).
Pædagogisk-psykologisk sagkyndige: Ole Nyvang Christensen og Pia Scheuer Jensen (suppleanter Ove Møller Pedersen og Lisbeth Bach).

phhmw

Mette Frederiksen har talt, besluttet, bakket op af Astrid Krag, som udfører det hun får besked på.

50.000 flere tvangsfjernelser er målet.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 14-01-2021 kl. 00:26.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat