Tak endnu engang.
Utroligt sådan en rutchebanetur det sidste døgns tid har været. Føler jeg har været hele følelsesregisteret igennem. Men nu siger jeg til migselv, at det ikke nytter at være bitter, såret og alt det der. Den følelse er det jo kun migselv og min familie, det går ud over. Prøver at tænke, at det bare
skal gå og at der nok viser sig en god løsning. Nu handler det først og fremmest om at undgå at ryge ned i depressionens sorte hul igen. For så går det da først helt galt!
Dejligt at have dette sted, hvor man finder støttende ligesindede :-)
kh
Hope123