[Daffodill]

Jeg har diagnoserne diabetes 1, PTSD, håndeksem, kroniske smerter i ryg, skuldre og arme. (Smerterne menes at være følgerne af PTSD)

Jeg har været til en funktionsevnevurdering hvor konklusionen var at jeg havde brug for hjælp til vinduespudsning, rengøring, hjælp til børnene 1 time dagligt. Jeg har desuden været nødt til at flytte, da jeg ikke kunne komme op ad trapperne med vasketøj, indkøb og børn (mindste på 2 er bange for trapper, hvilket der ikke er noget at sige til da han er faldet en del gange). Desuden hjælp til barnepige på institutionens lukkedage, da jeg som sygemeldt/aktiveret ikke må holde lovligt fri for at passe børn.
Der er selvfølgelig også taget udgifter med til diabeteskost, druesukker, spritservietter pga hudlidelse, insulin og medicin mod PTSD. Jeg har desuden et dagligt forbrug af pinex, dolol og mavesyredæmpende.

Første gang jeg så sagsbehandlere spurgte hun om mine smerter skyldes fibromyalgi. Og hun er ved gud ikke den første der spørger om det. Dette er jeg ikke blevet udredt for. Dette satte nogle tanker i gang i mit hoved og efterfølgende har jeg nævnt overfor sagsbehandleren at det ville jeg da faktisk gerne udredes for.

Til funktionsevnevurderinger sagde sagsbehandleren at de ikke gik så meget op i diagnoser, men kiggede på funktionsevnen. Det synes jeg lød helt vildt fornuftigt men også for godt til at være sandt.

I afgørelsen har jeg fået afslag på håndsrækninger (barnepige og vinduespudsning). Jeg har fået afslag på smertestillende medicin, som hun kalder for håndkøbsmedicin, selvom Dolol og mavesyredæmpende da er receptpligtig? Begrundelsen for afslaget er at jeg vil udredes for fibromyalgi og derfor ikke er færdigudredt.

Jeg har også fået afslag på hjælp til forhøjede huslejeudgifter, da jeg kan søge om det gennem paragraf 34 støtte. Dette har jeg søgt, men fået afslag med den begrundelse at jeg jo bare kunne være blevet i den gamle lejlighed og dermed undgået huslejestigning. Denne afgørelse klagede jeg over, og derefter fik jeg et nyt afslag med begrundelse at jeg havde ramt kontanthjælpsloftet. Min sagsbehandler der lavede funktionsevnevurderingen fik lov at kontakte ydelsesservice for at høre om jeg kunne få hjælp under deres paragraffer. Deres svar er, at jeg ikke har søgt!

Jeg føler bare at jeg har skudt mig selv i foden, ved at vi er kommet til at snakke om fibromyalgi.
Hvis man kigger på min helbredsattest fra lægen (hvilket de jo ikke gør, da de ikke går op i diagnoser), så står der at rengøring og løft forværrer min tilstand. Der står desuden at jeg ikke kan løftet min venstre arm mere end 90 grader og at jeg er venstrehåndet. Det står yderligere at jeg er meget træt og at jeg har brug for meget hvile om eftermiddagen.
Udtalelse fra psykolog siger at jeg ikke må udsættes for den mindste stressbelastning. Stress er når arbejdsopgaver er uopnåelige. Og dem er der jo mange af i mit tilfælde, hvor jeg så fysisk begrænset, men er alene med 2 små institutionsbørn.

Hvordan griber jeg dette an?