Se enkelt indlæg
Gammel 07-09-2007, 11:39   #27
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Og så kom der minsandten svar fra DSI

jeg har lige et par kommentar til det, men sætter det på så i kan se det også vender jeg tilbage til det senere i dag når en håndfuld piller har hjulpet og jeg ikke længer har migræne ...

her kan i læse svaret ...

Kære Heidi

Tak for din mail. Beklager du ikke har fået svar før nu.
Der er mange ting i den. Jeg vil svare så godt jeg kan.

Først og fremmest er vi meget enige, om at reglerne og regelændringer skal udformes, så de kommer personen, der er visiteret til fleksjob til gode.Jeg kigger jævnligt på jeres hjemmeside for at få et indtryk af " den virkelige verden" ser fra jeres side. Det kan da godt være at I er de 882 uheldige, men så er vi vel enige om at det er 882 for mange! DSi arbejder hele tiden på at få "handicapvinklen" med handicap med i al lovgivning- nogen gange lykkes vi bedre end andre gange.

Fleksjobbeviset
DSI synes fleksjobbeviset er en rigtig god ide, og har derfor allerede før loven blevet vedtaget været med til at igangsætte et projekt, der skulle udvikle konceptet. Imidlertid har Arbejdsmarkedsstyrelsen ment, at der var behov for en viderudvikling af det produkt som det første projekt kom frem til. Derfor er udviklingen nu i en slags anden fase. DSI har ikke været inviteret til at deltage i denne fase. Men helt for nylig er vi blevet orienteret om, at det vigtigste i anden fase er, at beviset afprøves i praksis. Det foregår i nogle jobcentre. Derfor vil der være nogle personer, der er visiteret til fleksjob, der kan få et bevis som en del af forsøgsprojektet. Ordningen er derimod ikke spredt ud til alle jobcentre endnu.

DS I vil fortsat arbejde for at sikre at beviset bliver udarbejdet, at det er brugbart, og bliver lovfæstet som et tilbud til alle, der er visiteret til fleksjob.

Her er en hjemmeside med yderligere information, bl.a. hvilke jobcentre der indgår i forsøget. www.kompensationsbevis.dk

Fra fleksjob til kontanthjælp
I DSI har vi også hørt et par af disse historier. Altså at en person på ledighedsydelse bliver rådighedsvurderet, og kommunen finder man ikke kan varetage et fleksjob længere enten pga. sygdom eller at ens arbejdsevne er yderligere nedsat. Denne person visiteres så ikke på sygedagpenge eller til førtidspension, men på kontanthjælp! Det finder DSI helt uacceptabelt og har svært ved at se det kan være lovligt.DSI har været i dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) om dette. De har ikke kunnet bekræfte overfor os at en sådan fremgangsmåde er lovlig. AMS opfordrer derfor til at sådanne sager ankes. I Nordjylland er en sag blevet anket og sendt retur til kommunen.

Dansk Industri og Dansk arbejdsgiverforening
For ikke at skrive alt for langt, vil jeg blot henvise til det seneste nummer af DSI's nyhedsbrev, hvor man kan læse en artikel om DSI opfattelse af den "kampagne" arbejdsgiverne kører. Ligeledes kan man finde et læser brev om emnet, som DSi har skrevet sammen med John Dahl formand for HK..

Her er et citat fra artiklen i nyhedsbrevet:

"DA lider under den vrangforestilling, at hvis blot vi fjernede sygedagpenge, førtidspension og al anden forsørgelse, ja, så ville syge og handicappede automatisk strømme ud på arbejdspladserne.

Det er muligt, at dansk erhvervsliv skriger på arbejdskraft. Men, at man nu fører kampagne rettet mod syge lønmodtagere og handicappede, skyldes næppe hensynet til arbejdspladsernes mangel på arbejdskraft. Det er jo ikke fordi, vi vader i eksempler på erhvervslivets vilje til at ansætte folk med et handicap."

Jeg håber jeg har været omkring det hele.
Vil blot slutte af med at henvise til vores hjemmeside ijobnu.dk, hvor der er et nyt "jobværksted", som vi præsenterer således:
Bliv klogere på dig selv – og bevidst om dine valg
Jobværkstedet er gratis jobtræning – der faktisk kun kræver, at du vil investere lidt tid i det vigtigste, du har: Nemlig dig selv. Alle råd og vejledninger er baseret på jobsøgning, der har ført til ansættelse. Du kan blive den næste i rækken. Uanset om du søger et job på ordinære vilkår, et fleksjob eller et job med løntilskud til førtidspensionister.

Venlig hilsen

Mette Raun

Skriv under nu! Forlang et EU, der beskytter handicappede borgeres rettigheder via effektiv lovgivning, som bekæmper alle former for diskrimination - og som garanterer fuld inklusion af 50 millioner handicappede borgere i det europæiske samfund. Skriv under her: http://www.1million4disability.eu/form_dk.asp?langue=EN
  Besvar med citat