Se enkelt indlæg
Gammel 21-06-2010, 19:04   #4
hansemand
Udmeldt af K10
 
Tilmeldingsdato: 03-06 2010
Indlæg: 126
Styrke: 14
hansemand er ny på vejen
Mere om ftp i udlandet

Jeg kan så uddybe, efter en tlf.samtale med en af de ansatte hos kontoret der linkes til herover, som skulle forestille at hjælpe og vejlede om ovenstående emne

Jeg savnede,efter nærlæsning af alt indhold omkring ftp udbetalt i udlandet, noget mere konkret omkring præcis HVORDAN sådan noget foregik.

Desuden efterlyste jeg en oversigt fra de nævnte lande, der har indgået beskatningsaftale med Danmark, om hvilke regler og skatteprocenter man ville blive behandlet med, som ftp fra Danmark, og om der var "faldgruber" man kunne glemme, når man kom fra et land med så veludbygget et socialt sikkerhedsnet ( ) som Dk.

DET var stærk kost for den offentlige ansatte, der hurtigt fik sagt, at "det er jo ikke noget turistkontor det her!!"

Så fandt jeg paragraf-stemmen frem, og så kom der lidt skred i tingene -
"du lyder som om du selv arbejder med rådgivning af Borgere", leflede han, og jeg sagde bare JA.

SUMMASUMARUM, BEDSTE RÅD ER: kontakt dit påtænkte udflytningslands ambassade, og spørg ind til tingene. HELT ind.

På samme måde som der er forskel på kommuneskatteprocenten (størstedelen af din skattebetaling) i Danmarks kommuner, kan der være det i dit tilflytterland.
Så det kan pludselig betyde noget, om det er Alanya eller Antalya du påtænker - det er altså ikke nok, at hygge sig med de løstsiddende positivmeldinger, der af og til flyver rundt også herinde på K10 - Tyrkiet er ikke bare Tyrkiet, og Thailand ikke bare Thailand.

Og vid også, at selvom der på papiret især for EU-lande gælder mange ens regler, kan man altså komme ud i en anden virkelighed på et splitsekund.

Jeg husker en tid hvor mange "tog dagpenge med til udlandet i 3 mdr. for at søge arbejde" og skulle have understøttelsen udbetalt på et lokalt kontor i bl.a. Grækenland.

Og der stod de så, endda i en stor by, og viftede med deres fine formularer medbragt hjemmefra til formålet, og lagde dem foran en totalt ligelad, inkompetent ansat, der bare ALDRIG havde set et sådant dokument før, og i øvrigt var S**** ligeglad, om vedkommende ikke havde til husleje og hjemtransport.

Og desværre har de fleste af de lande der er populære at flytte til med ftp, ikke flyttet sig mange milimeter fremad, hvad den slags angår.

NÆSTE GODE RÅD: find nogle der allerede bor der med deres ftp, og få den skinbarlige sandhed af dem.

sider som www.udvandrerne.dk kan meget, men det bedste er altid direkte fra munden af en der er i det.

Husk af mange af de hverdagsting vi tager for givet fungerer i Dk, som el, vand, internet, tv-signal, netbank osv, IKKE nødvendigvis kører ligesådan, og husk, at virkeligheden i en almindelig bolig, blandt de lokale, ikke er det samme som 2 ugers hotelophold med all-inclusive.

Ligeledes kan "besparelsen" på skattetrækket hurtigt mistes ved at man skal investere i FULD sygeforsikring og f.eks betale 100% tandlæge selv, (Staten betaler stadig 1/3 i Dk), og sidst men ikke mindst - hvis man får det - især psykisk !! - rigtig dårligt, vil man pludselig meget gerne tale med læger/terapeuter på sit eget sprog, og det kommer man til at betale kassen for, af de fagfolk der netop har slået sig op på denne business, og er temmelig få om mange kunder.

Fortalt af flere der har prøvet udflytning, men valgte at "tilhøre" Dk, trods skattetrækket.

Dine købekraft er alligevel mere værd, i stort set alle lande udenfor Dk ;-)

Sidst redigeret af hansemand; 21-06-2010 kl. 19:07.
hansemand er ikke logget ind   Besvar med citat