Se enkelt indlæg
Gammel 15-04-2009, 14:47   #6
Crazycatlady
Hvor skulle jeg ellers være
 
Crazycatladys avatar
 
Tilmeldingsdato: 05-02 2009
Lokation: Horsens
Indlæg: 104
Styrke: 16
Crazycatlady er ny på vejen
Går du i behandling? Jeg har haft min psykolog med på møder med min sagsbehandler, så hun kan være med til at sætte hende ind i mine problemer og begrænsninger, det har virket rigtig godt. Men min (nu ex) sagsbehandler var vist også en af de mere lydhøre, men det kan jo være, at du kan bruge det alligevel.
Min nye sagsbehandler er vist ikke helt tabt bag en vogn mht. personlighedsforstyrrelser, for hun sagde, at det jo var meget normalt, at sygdommen tog til med årene og ikke startede med at være på sit værste, når man blev syg, hvilket man gør i starten af 20'erne. Så det var egentlig ret betryggende, synes jeg.

Jeg ved, at dansk socialrådgiverforening lige har fået et handout omkring borderline (emotionel ustabil personlighedforstyrrelse, borderline type) ud på deres net. Det vedrører selvfølgelig kun én personlighedsforstyrrelse (selvom der står lidt mere om andre forstyrrelser også i det), men det er da en start... Det kan ses her, hvis nogen er interesserede http://www.socialrdg.dk/Admin/Public...inehandout.pdf

Har lige læst lidt mere i det, I har skrevet i tråden. Hvem har givet dig din diagnose? Når du har en personlighedsforstyrrelsesdiagnose, er der god mulighed for, at du kan komme i et behandlingsforløb i lokalpsykiatrien. Der er desværre ventetid, men det er gratis at gå der, og de har som regel flere tilbud, der passer til os med personlighedsforstyrrelser (glemte lige før at skrive, at jeg lider af eup borderline med træk fra evasiv og dependent personlighedsforstyrrelse). Har selv gået i behandling i lokalpsykiatrien i 3 år efterhånden.

Sidst redigeret af Webmaster; 15-04-2009 kl. 15:46. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et...brug venligst REDIGER knappen for tilføjelser til indlæg
Crazycatlady er ikke logget ind   Besvar med citat