Den her debat har jeg set før og synes, at den er sådan temmelig 'uendelig' - for der er mange holdninger, mange meninger.
Jeg tænker lige nu, hvorfor det altid er mennesker med psykiske lidelser, som denne diskussion går på?
Alle er unikke og en udvalgt gruppe er ikke homogen på den måde, at jeg syn's, man kan spørge, om en betemt 'slags' ikke skal have børn.
Hvor går grænsen?
Min søn er multiallergiker og hvis jeg dengang, mens jeg var gravid med ham, havde fået det at vide og muligheden havde været der, for at vælge ham fra
Jeg er glad for, at jeg er så gammel, at jeg ikke har været ude for alle disse tests og nakkefoldsscanninger etc.
Det må være vildt svært, at tage stilling til om man vil have fjernet et 'sygt' foster, uanset lidelse.
Syn's ikke, at teknologien altid er til gavn...
Der bliver næsten ikke født flere udviklingshæmmede, da de er sorteret fra.
Det hele skal snart 'bare være perfekt' og ensartet - en skræmmende udvikling for mig.
Fx. har de kloge fundet ud af, at vistnok færøingerne er temmelig 'indavlede' og arver depression.
Skulle så hele denne befolkning tvangskastreres?!
Man kan aldrig planlægge og kontrollere hele fremtiden og sit liv.
Det at få børn er jo en stor naturlig drift og behov.
Jeg synes, at diskussionen er uhensigtmæssig, for der er så mange etiske aspekter i det og så mange 'hvisser' - for alle som er eller bliver forældre.
Uanset hvilken gruppe eller gruppering man er i.