|
Jeg er
nok en af dem, der kan tænke: "så tag dig dog sammen" - Alle mennesker bør arbejde og man skal IKKE nasse på systemet. Jeg synes det er taber agtigt og det er ikke en person jeg har lyst til at være. Tænk at få penge fra det offentlige resten af sit liv!! Så hellere helt undvære penge og leve på gaden. Det er hårdt nok at være på kontanthjælp, tænk hvis man var syg og ikke kunne arbejde ("sludder, alle kan arbejde").
Når den dialog er noget man er vokset op med og har fået banket ind i sit hoved, så er det eddermandme svært at slippe. Jeg er flov over at være syg, jeg nægter at se realiteterne i øjenene og jeg svinger mellem at erkende at jeg er syg og handicappet og så dage hvor jeg nægter - Jeg skal bare ud at have et job, selfølgelig kan jeg det, jeg er jo IKKE syg.
Så en ting er at man ser sådan på andre, en anden ting er når man ser med de øjne på sig selv. Jeg har den overbevisning at skulle jeg fx søge om flex, så gør det mig til et dårligere menneske, der er mindre værd end dem der arbejder og bidrager til samfundet. Jeg skammer mig og føler mig som et lille menneske. Derfor har jeg slet ikke taget en beslutning om at skulle søge flex, for får kvalme og bliver svimmel ved tanken. Mig,syg??
Så det kan være at jeg nøjes med at arbejde 15-20 timer, få løn for det og være ude at systemet, så må vores økonomi jo baseres på dette. Har ikke taget en beslutning, synes det er en meget ubehagelig tanke.
|