Se enkelt indlæg
Gammel 13-03-2014, 15:28   #502
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ref #486 Radikalt svar.

Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 33 92 93 00, Fax. 33 93 25 18, E-mail [email protected] Sagsnr. 2014 - 1486

Peter

Dato: 13. januar 2014

Kære Peter.

Tak for din henvendelse af 19. januar 2014, hvor du skriver til den tidligere minister Annette Vilhelmsen om kommunernes sagsbehandlingstid og om offentliggørelse af kommunernes sagsbehandlings- frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Du foreslår, at reglerne ændres, så kommunale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres på borger.dk.
Da jeg har overtaget posten som minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, vil jeg besvare din henvendelse.

Som mine to forgængere lægger jeg stor vægt på, at kommunernes sagsbehandlingskvalitet skal være bedst mulig. Derfor er der taget en række initiativer, der skal være med til at vejlede kommunerne på området.
Kommunalbestyrelsen skal behandle alle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Det er udtrykkeligt fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1.

Bestemmelsen skal efter forarbejderne på den ene side varetage hensynet til borgernes rimelige ønsker om at få hurtigt svar og på den anden side ses i sammenhæng med lokale prioriteringer af, hvordan de samlede lokale ressourcer bedst anvendes

Som du også tidligere er blevet oplyst, gælder der altså ikke generelle frister for kommunerens sagsbehandling. Da det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, er det imidlertid fastsat i forlængelse af den nævnte bestemmelse, at kom- munalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Det er overladt til kommunalbestyrelserne at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til den seneste ændring af bestemmelsen, at det forudsættes, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode muligheder for at gøre sig bekendt med fristerne.

Mange borgere søger i dag information om deres kommune på kommunens hjemmeside, og jeg mener på den baggrund, det kan være hensigtsmæssigt, at kommunerne offentliggør deres sagsbehandlingsfrister der, som det oftest er tilfældet. Derfor har jeg ikke aktuelle tanker om ændring af de gældende regler offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Min kalender tillader desværre ikke et møde, men jeg har noteret mig dit forslag om en ændring af reglerne så kommunale sagsbehandlingsfrister skal offentliggøres på borger.dk.


Med venlig hilsen
Manu Sareen

Bemærk, hvordan embedsmænd redigerer et brev til ministeren, med uvedkommende bemærkninger, som på ingen måde indikerer at forfatteren har den mindste viden om problemstillingen og konsekvensen af dette svar, som ministeren må stå på mål for.

Jeg må finde kræfter til endnu et brev til ministeren, således at ministeriet begynder at forstå, hvad problemet er.

Triste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat