Se enkelt indlæg
Gammel 14-06-2018, 13:27   #11
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af KageØre Se meddelelser
Med en løntillæg for skæv tjeneste vil man omregne tillægget til timer, når der er tale om en fast stilling og ikke skiftende vagter.

Derfor kommer 15 timer let op over den grænse på 18 timer, som er for fleks.
Jeg har selv arbejdet i fleks som aftenvagt.
Ehm det relevante for om man er i målgruppe for fleksjob, er da ens arbejdsevne. Ikke hvor meget man tjener de timer man arbejder.

Og herefter har timetallet ikke relevans for beregningen af flekslønstilskuddet.
"Fleksløntilskuddet nedsættes på grundlag af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet og eventuel anden lønindtægt. Ved beregning af fleksløntilskuddet skal der derfor ikke anvendes oplysninger om den fleksjobansattes antal arbejdstimer i jobbet. Antallet af arbejdstimer indgår heller ikke ved fastlæggelsen af ”loftet” for, hvad fleksløntilskud og lønnen fra arbejdsgiveren i alt kan udgøre."

"Fleksløntilskuddet og lønnen m.v. kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, dvs. hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve, at en ansat i fleksjob samlet set vil have en højere indtægt pr. måned end en ordinært ansat.

Lønnen i en fuldtidsstilling skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville være berettiget til i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Arbejdsgiverens oplysning om, hvad lønnen på fuld tid på ordinære vilkår er, udgør lønloftet for, hvad fleksløntilskud og løn tilsammen højst kan udgøre. Der skal ikke foretages beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der lægges til grund.

Med løn på fuld tid forstås den fleksjobansattes løn omregnet til lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. Hvis en person fx er ordinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, og pågældende modtager 22.000 kr. i gennemsnitsløn om måneden, vil dette udgøre loftet for den fleksjobansattes løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, skal arbejdsgiveren således oplyse jobcenteret om, hvad den gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld tid i den pågældende stilling, udgør. "

Jeg kan intet finde om, at aftentillæg eller lignende, skulle tælle som ekstra arbejdsevne.
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat