Se enkelt indlæg
Gammel 18-09-2013, 08:22   #12
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Mener også at fremgangsmåden må være at du skriver alt det her ned, og sender det til lægen og beder om at få en tid.

Hvis han skal nå at sætte sig ind i det her mens du taler, vil det bare blive en forvirret konsultation hvor du i panik for ikke at glemme noget prøver at fortælle om et helt liv på 5 min.

Så har han mulighed for at tænke over hvilke tilbud der er gode for dig, og når du så kommer til konsultationen, er der ro på.. for du ved at lægen ved det han har brug for, og han kan i ro og mag fortælle dig om hvad han synes du skal.

Et tilbud gennem psykiatrien vil afgjort være godt for dig, for du har meget du skal have bearbejdet og finde værktøjer til at håndtere.

Lige nu har alle de ting hobet sig op som en stopklods for resten af dit liv, der bare bliver større og større.

Måske vil du have glæde af at tale med andre der har været hvor du er.. ofte er det rart at kunne vende tingene med nogen der rent faktisk ved hvad man mener, uden at man skal forklare en masse.

Når du så har gennemgået sådan et forløb, kan du bedre tage stilling til resten af dit liv... det haster jo som du skriver ikke.

Hvis du låser dig fast på en førtidspension nu, vil det kunne bremse dig.. for nu her efter den nye reform, er det næsten umuligt at få. Og ved et afslag kan det vælte dig, hvis du føler at det var din eneste redning.

Det er heller ikke et ønskescenarie for dig.

Lige nu tænker du at det er en redningsplanke der kan give dig ro, fordi alternativet er skræmmende. Men måske finder du en anden redningsplanke undervejs i dit forløb i psykiatrien der er bedre, i takt med at du får bearbejdet nogle ting.

Førtidspension vil sandsynligvis betyde at du parkeres på kontanthjælp i en del år mens du får behandling/udredes, derefter på kontanthjælpssats i ressourceforløb til du er i hvert fald 40, og så vil det stadigt være usikkert hvornår de mener at alt håb er ude for dig, så du kan få førtidspension..

Så det er en rigtig langsigtet plan, som efterlader dig med en anstrengt økonomi resten af dit liv... og et langstrakt forløb, som måske ikke giver dig den ro du ønsker, da usikkerheden vil svæve over hovedet på dig i årevis.

Start med at få hjælp til det du går og slås med.. og læg så en plan bagefter.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat