Se enkelt indlæg
Gammel 23-01-2011, 21:50   #27
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Carmen Se meddelelser
Men nu er det ikke skændig opførsel, der får mig til at kalde en SB for en kontorassistent, men manglende viden på området!
Jeg prøver, at forklare nærmere hvad det er jeg mener.

Mange går op i, om deres sagsbehandler har en relevant uddannelse eller "bare" er en kontorassistent, som har fået et par kurser ell.l.

For mit vedkommende er det fuldstændig underordnet.
For mig handler det om mennesket, der skal behandle min sag, om det menneske har en ordentlig moral, om det menneske har en vilje til at sætte sig ind i tingene (også de ting, som han/hun ikke har kendskab til), en vilje til at gøre sig umage.

Hvis sagsbehandleren er et magtsygt kvindemenneske, der nok skal sørge for at jeg ikke får tilkendt fp før det passer hende, er rede til at videregive løgnehistorier om mig (udelukkende for at jeg ikke skal få den fp jeg er berettiget til), truer mig uden at have hold i sine trusler, o.s.v. o.s.v., så er det fuldstændig underordnet, om denne sagsbehandler har nok så lang en uddannelse bag sig.

Hvis sagsbehandleren derimod er åben og lyttende, møder mig der hvor jeg er, undersøger tingene før han/hun svarer på mine spørgsmål, konfererer med mig før oplysninger bliver sendt videre, o.s.v. o.s.v., så er det fuldstændig underordnet om denne sagsbehandler "kun" er uddannet kontorassistent eller smed.

Det handler, efter min mening, om det menneske der bestrider posten, ikke kun om uddannelse.


Ved mit første møde med min sidste sb (som var kontorassistent) var der lagt i kakkelovnen, for hun havde nægtet at svare på nogle spørgsmål før mødet, så jeg var virkelig "bevæbnet til tænderne".Grrrr

Hun startede med at fortælle mig, at en af hendes kolleger havde tilbudt at gå med, som hendes bisidder, men det havde hun takket nej til, for hun mente ikke, at det var befordrende for et godt samarbejde.
Det tog jeg hatten af for, det viste mig, at hun havde mere rygrad end hendes forgænger (som var diplomsagsformidler).

Derefter sagde hun, at der stod mange ting om mig i min sagsmappe, og gav mig ret i, at det var ting jeg desværre ikke havde ret til at se (interne notater), men hun ville hellere selv lære mig at kende, end hun ville læne sig op ad andres notater.

Det var holdningen hos en kontorassistent, hvorimod de uddannede sagsbehandlere jeg havde haft tidligere (har ikke tal på dem) var fortsat ufortrødent i den rille, som forgængerne havde startet.

En uddannelse, hvor lang den end er, er ikke garanti for noget som helst.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat