[losuma - Slettet Medlem]

Jeg gad nok vide hvem der har fortalt at din sagsbehandler er med i beslutningen omkring hjælpemidler?

Det er gennem handikap afdelingen i kommunen man skal søge (nogle har valgt at ligge den hos hjælpemidelcentralen) Og det er den sagsbehandler man får tildelt der der sider med ens sag ikke kun med fysiske hjælpemidler men også hvis man søger en § 84 altså øknomisk hjælp til bkla medicin kurser ol.

Jeg har mange gange hørt at kommunerne påstår at de ikke har en handikapafdeling, hvilket er det oure løgn for det SKAL de have ifg loven, hvis der er ældere i kommunen er der også en handikap afdeling, for det er der i gennem hjæmmehjælp bla bliver beviljet.
Dvs bliver man afvist i døren spørger man bare efter hvor de ældere får beviljet hjælpemidler og man har det rette sted at henvende sig.

Jeg snakkede faktisk med min støtte kontakt person om det sidst hun var her, hvor hun spurte hvor jeg ville søge, hvor til jeg svarede hos dem (og det er PPR) fordi det er dem der sidder med min ADHD, men at jeg godt ved at man normalt skal søge i handikapafdelingen, hvilket hun bekræftede, hun har gennem tiden sendt mange sager der over.

De socialrådgivere der sider med oferførselsindkomsterne (kont.hjælp pension osv) har over hovedet intet med handikap afdelingen at gøre, og der ved heller ikke med div former for hjælpemidler eller øknomisk kompencensation i den henseene, hvilket også er grunden til at de ikke aner at man har mulighed for at søge efter hjælp lov om social service, hvilklet så igen gør at der ofte bliver lavet den fejl at en socialrådgiver inden for overførselsindkomst, godkender en bevilling efter serviceloven uden reelt at have beføjelse til det.
Så de kære socialrådgivere har reelt ikke en chance for at vejlede om evt hjælpemidler for de aner simbelthen ikke at det er en mulighed, ej heller hvor den hører hjemme, de kan naturligvis ikke rådgive om noget de ikke aner er til.... Og man må have mig meget undskyldt men jeg mener altså ikke at staklerne kan vide ALT, ej heller at det er deres egen opgave at finde ud af det, forstået på den måde at hvis de får en forespørgelsel på noget de ikke aner noget om, bør de henvende sig til deres overordtnede, som til gengæld bør vide det, eller undersøge det, i stedet for at gøre som de har en tendens til, nemlig at sige at der ikke er nogle mulighedder.